"Det er en stærk roman" Nordjyske om Stillezone af Shosha Raymond
Foto: Mads Holm
Martin Rytter Handberg har anmeldt Shosha Raymonds debutroman Stillezone i Nordjyske Stiftstidende. Læs uddrag fra anmeldelsen lige her.
"Bogen er ikke kapitelopdelt, da den løbende præsenterer en række sceneskift. Mange af scenerne fylder blot en side, og det er egentlig også denne lettere abrupte arrangering af scenerne, der tiltaler og forfører læseren. Det er en stærk roman."
"Hendes mor er psykisk ustabil, mens hendes far er så handlingslammet, at det gør helt ondt at læse om. Samtidig martres familien også på det ubevidste plan, for sorgen rækker langt ind i mørket, helt tilbage til holocaust og jødeforfølgelserne. Hvordan skal barnet finde sig selv i dette afmægtige mørke? Hvordan vokser det op og bliver en kvinde med egen krop og med egne værdier? Det er formidlet meget fint i et sansende sprog, hvor der vitterligt er god plads til sensibilitet og refleksion."
"Scenerne er spækket med erindring og beskrivelse, og det er altså meget flot."
⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ stjerner