"Det kræver stort talent at tegne grimt"
Felix Rothstein fra ATLAS har anmeldt Første - en tegneserieantologi. Bogen udkom på Lurifaks men består af bidrag fra Gladiators tegneserieskole.
Vores skoler består af en masse dygtige elever og ligeså undervisere. På tegneserieskolen underviser Halfdan Pisket. Det er eleverne selv, der er gået sammen om at få deres tegneserier udgivet i en samlet antologi. Tegneserierne varierer derfor i høj grad i temaer og stil. Det er eksperimenterende, nyt og et fællesskab der opstår i løbet af et forløb på skolerne - og det bærer antologien i høj grad præg af.
FØRSTE – En tegneserieantologi præsenterer små bidrag skabt af de 18 nye, danske debutanter og næsten-debutanter, der deltog på Gladiatorskolens to første tremånedersforløb for tegneserier. For langt de fleste af antologiens bidragydere er FØRSTE deres første gang på tryk. Andre har dog større erfaring. F.eks. er Ida Felicia Noacks anden udgivelse netop udkommet på Forlaget Fahrenheit og Johanne Helga Heiberg Johansen debuterede sidste år med sin graphic novel Dear Frida mens Ida Hartmanns bidrag fra antologien er trykt i det seneste nummer af Gladiators litterære blad Texas Longhorn.
Læs hele anmeldelsen her.