"en ildsjæls interessante og meget velskrevne fortælling om sit livsværk (...) som at læse en roman om et dystopisk samfund, der på skræmmende vis ligner ens eget" - Weekendavisen
Johanne Thorup Dalgaard fra Weekendavisen har anmeldt Elisabeth Møller Jensens AT SE MED EGNE ØJNE - MIT KVINFO. Læs et uddrag her.
"Elisabeth Møller Jensen fortæller med lysende engagement om udviklingen på ligestillingsområdet gennem de mere end to årtier, hun var leder af organisationen frem til 2014, og med indigneret indædthed om den politiske kamp, der siden førte til lukningen af KVINFOs bibliotek per 1. januar 2018.
Det første er en ildsjæls interessante og meget velskrevne fortælling om sit livsværk. Det sidste er som at læse en roman om et dystopisk samfund, der på skræmmende vis ligner ens eget"
"Sagen om KVINFO indskriver sig dermed i den større fortælling om de sidste to årtiers borgerlige kulturkamp, der i høj grad har bestået i at bekæmpe ekspertinstitutioner på områder, hvor man ikke ønskede at lade sig begrænse af viden i sin politiske udfoldelse.
Hvad der skal ske med bøgerne fra KVINFOs bibliotek, er fortsat uvist, idet staten ikke uden videre kan tage ejerskab over dem. Måske kan noget stadig reddes, og måske kan denne bog være startskuddet."