"En hel generation får én over nakken i Kristian Leths bog om sin berømte far"

"Hjernen er sin egen upålidelige fortæller. De samme erindringer genfortælles igen og igen, til de fremstår som finslebne, indkapslede fortællinger om vores liv, mens det meste andet får lov at henligge i tåge og mørke."

(...) 

"En poetisk terapi-session"

"En generation af egocentrerede »petanque-spillende modernister, der havde så mange gode historier, som forventede, at deres børn jo måtte forstå voksne ting«, får et velrettet drag over nakken. Børn svigtet af forældre, der havde for travlt med at opfylde deres egne behov, er et opgør, der kan forene børn af hippier med børn af modernistiske kunstnere mere optaget af det perfekte menneske end af det lille mænsk derhjemme."

"Kristian Leths faderopgør er ikke det klassiske, hvor sønnen skal bakse med patriarkens tunge skygge. Det er nutidens ikke mindre besværlige brydekamp med fraværets amorfe skikkelse."

"»Min far er sød. Han har et venligt sind, som man hurtigt glider ud af«, skriver Kristian Leth. Det rammer næsten hårdere end en kajeryster."

(...) 

"Og litteraturterapien virker. Der kommer sollys ned til steder, der før »stod klamme og mørke hen«. En terapi-session har det med at finde sin naturlige afrunding. Man oplever pludselig lettere udmattet, at man har fået vendt dagens emne, fået fortalt historien. Sådan føles det også i bogen. Da den skal afrundes med en genfortælling af tumulten omkring Jørgen Leth-skandalen, er bogen i virkeligheden allerede reelt slut."

"En bog, hvor ærlighed ender med at rime på kærlighed. Hvis du var mig inderligt ligegyldig, gad jeg da ikke have besværet med at tage opgøret med dit svigt."

"Det er ikke noget regnestykke, skriver Kristian Leth. Men et opgør er det. Et opgør, som også i videre forstand er en kærlig gestus. Kærlig over sig selv. Ikke på den egoistiske måde, men på den nødvendige måde. Elsk dig selv, så du kan elske dine børn og være der for dem. Vel vidende, at også i dén relation venter en dag et opgør, hvor man kun har én rigtig rolle: at være den, der lytter og tager imod."

Af Kim Skotte, Politiken. 

Foto, Tilde Døssing Tornbjerg. 

Læs resten af anmeldelsen her.