❤️❤️❤️❤️ - "Et sammenbrud i sort-hvid" - Politiken anmelder "Til en engels forsvar"
"Digteren Cecilie Lind har skrevet sin første, utrolig underlige roman, der er smertefuld sammenbrudsfortælling og himmelsk rablende retssagsdrama i ét. Det er i sandhed på godt og ondt."
Politikens anmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen har anmeldt Cecilie Linds nyligt udkomne roman Til en engels forsvar.
❤️❤️❤️❤️
Fotograf: Sofie Amalie Klougart
Routhe-Mogensen skriver:
"I det mørkere modstykke til englens monolog, som den ikke så uskyldige piges egen monolog udgør, titter en anden realitet dog frem.
(...) i pigens monolog krænges den sprække så åben, at det lige akkurat udarter sig til en smertefuld fortælling om sammenbrud og selvskade.
Med indlæggelse, terapi og antydningen af en erkendelse af, at englen også kunne være en form for vrangforestilling.
At hele den fantastiske fortælling måske også er en form for forrykt tale: en abnormt allegoriseret udgave af en langt mere jordisk sammenbrudsfortælling, og englen og pigen er måske en splittelse eller foranstaltning af mere indre karakter.
PÅ DEN MÅDE dramatiserer romanen vel en pointe om, at det lyse og det mørke, det onde og det gode er indeholdt i samme selv - ligesom sølvcirklen, der gennemskærer og samler forsidens respektivt sorte og hvide halvdele(...) Men egentlig er det jordnært: En vrangforestilling kan godt være en syg piges beskyttende engel. At gøre det til en himmelsk affære kunne være en meget sentimental måde at skrive om sygdom på.(...)
Til slut stikker det bedst af, nemlig i et retssalsdrama, hvor englen formelt prøves for sin aldrig helt klare forbrydelse.
Indtil altså selveste Gud (med blandt andet replikken: »Jeg har alt for mange følelser og alt for meget magt« ) som tragediens deus ex machina dukker op og udøver en form for poetisk retfærdighed.
Det er nogle ret vidunderlige og komplet flippede replikskifter, det drama byder på. Og forløsende er det, i den forstand at slutningen ikke bare vender tilbage til vrangforestillingen, men lader romanens to virkeligheder gennemlyse hinanden: »ANKLAGER: du fordrejer virkeligheden/ENGLEN: jeg eksisterer kun som en drøm«, lyder det klarest i mælet.
»ENGLEN: pigen har ingen andre end mig/ANKLAGER: det er din vrangforestilling/DOMMER: det er dit problem/ENGLEN: hvilket?/DOMMER: du tror at du er frelser/ANKLAGER: at du ikke formår at give slip/DOMMER: at du holder hende fast/ANKLAGER: du har brug for at hun har brug for dig«. Ligesom romanformen føles det drama som en helt rigtig udvidelse af Cecilie Linds register."
TILMED DIG GLADIATOR ABONNEMENT I DAG OG FÅ 30% PÅ ALLE BØGER