⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ til Charlotte Strandgaards 'Min Tro'!
Fotograf: Sofie Amalie Klougart
Kristeligt Dagblad har anmeldt Charlotte Strandgaards Min Tro. Digte til kirkeåret. Anmelder Claus Grymer skriver blandt andet om, hvordan Strandgaard ikke forsøger at påtage sig rollen som teolog, men står ved sit almengyldige menneskelige udgangspunkt som kvinde og mor og fortsætter:
Således i et digt, der knytter sig til teksten om brylluppet i Kana. Charlotte Strandgaard forestiller sig, at det ved den lejlighed er første gang, Jesus tiltaler Maria ikke som " mor", men som " kvinde".Digteren hører hendes hemmelige, indre gråd. Moderens gråd. Også tiden efter opstandelsen opleves Maria - ifølge Strandgaard - først og fremmest som én, der savner sin søn. " Det er svært at fatte, at han ikke er død." De enkle digte er skrevet med en ubøjelig vilje til at konfrontere sig med virkeligheden, som den er. Og når den er værst. Strandgaard kommer ikke med færdige svar på det, der brænder på for hende, men står ved den tvivl, der er en del af troen.
Fotograf: Sofie Amalie Klougart
Claus Grymer beskriver også hvordan Halfdan Piskets tegninger, der ledsager digtene, former Min Tro til en meningsfuld helhed:
Du kan læse hele artiklen her.Bogen er tilrettelagt, så evangelieteksterne står på siderne til venstre og digtene til højre. Dertil kommer de selvstændige kommentarer fra Halfdan Piskets 16 tegninger, hvor kun én farve, rød, er anvendt, hvad der både refererer til Kristi lidelse og til Helligåndens ild. Tegningerne med deres blottede smerte har en enkelhed, der svarer til digtenes, og bidrager dermed til en meningsfuld helhed.Alt i alt er bogen præget af en fordomsfrihed, der bør gøre den i stand til at nå langt videre end til den kirkelige indforståethed - som den i øvrigt udfordrer på en så indtrængende måde, at ingen kan vige udenom.
