Forlaget Gladiator søger en salgs- og marketingsmedarbejder

Stillingsopslag,

Forlaget Gladiator søger en salgs- og marketingsmedarbejder

Gladiator er et forlag i rivende udvikling. Det er derfor nødvendigt at udvide vores salgs- og marketingindsats med en ny medarbejder.

Vi søger en medarbejder på deltid med løn efter aftale. Dine arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Salg og kontakt til boghandlere
  • Websalg
  • Marketingstrategi på de sociale medier
  • Promovering af vores abonnementssalg (bogklub)
  • Salg og promovering af vores litteraturblad Texas Longhorn
  • Videreudvikling af strategi for salg til uddannelsesinstitutioner

Vi er endnu et nyt forlag (med kun tre år på bagen), så du vil i høj grad komme til at være medudvikler af forlaget som sådan og selvfølgelig først og fremmest dit eget arbejdsområde. Med andre ord: vi søger en ambitiøs medarbejder.

Vi har fremtiden foran os.

Vi ser gerne at du har erfaring fra boghandlerbranchen eller lignende brancher, og at du er en guru ud i den digitale markedsføring. Og så er det vigtigt, at du er et læsende menneske med begejstring for litteratur. Du vil være i tæt samarbejde med vores redaktører og øvrige medarbejdere på daglig basis.

 Ansøgning sendes til Jakob Sandvad på js@forlagetgladiator.dk

Deadline for ansøgning fredag den 2. maj 2017.

Med venlig hilsen

Jakob Sandvad og Hans Otto Jørgensen