"Fremragende værk" - ☆ ☆ ☆ ☆ ☆ til AT SE MED EGNE ØJNE - MIT KVINFO
Bogpusheren har anmeldt At se med egne øjne - MIT KVINFO af Elisabeth Møller Jensen. Læs et uddrag her.
"I Danmark er det umuligt at tale om ligestilling, uden at Elisabeth Møller Jensens navn dukker op. I 24 år var hun en dynamisk direktør for KVINFO, og nu har hun så udgivet At se med egne øjne. Mit KVINFO, der både er en historisk beretning, men sandelig også et vigtigt indslag i den øjeblikkelige politiske situation, hvor nedskæringer, lukninger og udflytninger rammer overalt i det danske samfund – senest med kulturminister fra Liberal Alliance Mette Bocks beslutning om at lægge KVINFO’s bibliotek ind under Det Kgl. Bibliotek med virkning fra 1. januar 2018. En beslutning der fulgte i kølvandet på, at Liberal Alliance i valgkampen i 2011 havde annonceret, at KVINFO burde nedlægges. Derefter kommer den historiske del, om hvordan KVINFO opstod med forfatteren Nynne Kochs specialregistrering af kvinderelevant litteratur i Det Kongelige Biblioteks samlinger. KVINFO er en selvejende institution under Kulturministeriet, og navnet er en forkortelse af kvinder, information og forskning".
Læs hele anmeldelsen her.