"Fuld plade til Anna Ørbergs debut", 6 ud af 6 spirer
“Fuld plade til Anna Ørbergs debut”, skrives der om romanen, Den lyttende, der tilmeldes 6 ud af 6 spirer.
En velbegrundet og grundig anmeldelse er landet fra Bogmarkedet. Der skrives blandt andet;
“Pyh. Og wow. Den bog kunne jeg ikke lægge fra mig – de knap 300 sider vendte sig selv i løbet af et døgn. Det er en thriller – men en thriller med reelt indhold og dybde.
Når man som læser kan sidde med hjertet oppe i halsen i spænding over noget så simpelt som hvorvidt en person får mulighed for at sige noget i en terapitime; ja så kan forfatteren noget.
Og det kan Anna Ørberg – i den grad – og det vel at mærke uden på nogen måde at forfalde til med billige tricks, banaliteter eller klicheer at lefle for nemme og potentielt overfladiske følelser hos læseren.”
Du kan læse hele anmeldelsen på Bogmarkedet