'Hvis bare jeg havde bevaret noget rent i mig' af Sølve Nedergaard Lauritsen er udkommet hos Gladiator!
Sølve Nedergaard Lauritsens digte er cool. Hendes debut Hvis bare jeg havde bevaret noget rent i mig er struktureret som ni suiter, som på hver sin måde undersøger koblingen mellem den maskuline og den institutionelle magtudøvelse. Værket skriver sig ind i en bedrøvelig litterær tradition, tilbage til Amalie Skram og Tove Ditlevsen, hvor kvinder bliver sygeliggjorte, fordi de ikke accepterer det patriarkalske samfunds normer. Hvis bare jeg havde bevaret noget rent i mig er en undersøgelse af, hvordan overgreb kan forme en seksualitet og hvordan man som ung kvinde efter gentagne overgreb navigerer i intimitet og begær. Det vil sige, digtene er IKKE bekendelseslitteratur, de er IKKE patetiske eller ironiske, de er i et kondenseret sprog analytiske og poetiske og borende sig ind i og ned i, hvordan jeget - vores protagonist - med sit kolde intellekt hele tiden ser på og er medvidende til sin egen nedværdigelse.
Der er for meget i mig som insisterer på at være svigtet
At være villig for en andens hånd
Jeg tillader ikke mig selv at have nogen nuancer

Sølve Nedergaard Lauritsen
Født i 2003.
Redaktør på forlaget Gladiator og fast underviser på Gladiators 1-årige forfatteruddannelse.