Information anmelder Luca Engberg Talamonas ALCATRAZ: Stærkt og smertefuldt stof
Når man er menneske og ikke en sten, kan man ikke undgå at blive berørt af en udgivelse som Alcatraz, der er en nedtælling til døden formet som 15 længere digte til et du, der har fået konstateret en uhelbredelig lungehindekræft.
Digtenes du er Luca Engberg Talamonas meget italienske og filmelskende far. I bogens første digt er han 68 år og skal dø om en måned, digt nr. 14 slutter: »Din kæbe hænger/ øjnene er lukkede/ åndedræt/ 20%/ 10%/ 0%«, og det sidste digt begynder: »Det guldfarvede plastik-jesuskors blinker/ Du ligger i kisten/ Du ligner en voksdukke/ eller du ligner en replicant fra Blade Runner«. Du-henvendelsen virker stærkt. (...)
Det giver mening at skrive du, fordi den fortællende søn går tilbage i tiden og skildrer farens oprør mod sin egen far, et oprør, der også handler om at blive læser og filmentusiast. Faren læser i sine unge dage beatdigteren Jack Kerouac på italiensk (Sulla Strada), og det giver mening, at Luca Engberg Talamona nævner det, for der er også noget beat over hans egen lange form, talestrømmen og fornemmelsen af flow. De allersidste ord i Alcatraz er endda »kør kør kør«.
Køb bogen her og husk, hvis du tilmelder dig Gladiator-abonnement får du 30 % på alle forlagets bøger.