Berlingske har interviewet Veronika Katinka Martzen i forbindelse med hendes debut-digtroman JEG BRUGER MIN KROP SOM ET MØBEL

Fotograf: Fryd Frydendahl 

Berlingske har interviewet Veronika Katinka Martzen i forbindelse med hendes debut-digtroman Jeg bruger min krop som et møbel, som udkommer d 7. februar. Her kan du læse et uddrag:

"Alleryderst på en januarforblæst Refshaleø møder Berlingske digteren Veronika Katinka Martzen, hvis regnbuefarvede dynejakke og orange tophue lyser op i det postindustrielle landskab, der bedst kan beskrives som råt i gråt.

Mens fotografen knipser løs, forklarer Veronika Katinka, hvorfor hun har valgt at mødes med avisen på kanten af København.

»Altså, jeg synes, at der er en stor poesi i det stille i det larmende. Det har noget med bygningerne, men også havet at gøre. Og så kender jeg en af bartenderne,« siger hun med henvisning til Mikkeller-værtshuset, hvor interviewet skal foregå. Den rustikke ølbar i de gamle maskinhaller beskriver sig som »the pinnacle of art and science« og er en oplagt ramme for en snak med en dansk lyriker, som kan noget helt specielt.

»Min dansklærer fortalte mig i sin tid, at en stil om linsekager, som jeg skrev, var det bedste, hun nogensinde havde læst i alle sine mange år som lærer. Stilen skrev jeg som en kritik af den heteronormative livsanskuelse, fordi linsen ligner en fisse,« forklarer hun og fortsætter: »Jeg har fra en ret ung alder vidst, at jeg er ret god til at skrive. Når andre børn tegnede, så skrev jeg. Folk har altid sagt til mig, at jeg nok skulle blive til noget stort en dag - især mine forældre.«

Veronika Katinka fortæller, at der måske var en lille smule ironi i den danske stil, men at hun faktisk ikke er særlig begejstret for ironi som virkemiddel i sine digte.

»Jeg kan godt være lidt ironisk på min Instagram-konto, men det er sådan en slags internet-æstetisk ironi, hvor jeg eksempelvis uploader et billede, hvor jeg spiser en banan under en plakat med en UFO på. Men jeg synes ikke, det er fedt at være ironisk i mine digte, fordi det fjerner ægtheden«".

Læs hele artiklen her

JEG BRUGER MIN KROP SOM ET MØBEL af Veronika Katinka Martzen er månedens bog i februar i Gladiator Abonnement. Tilmeld dig abonnementet og få JEG BRUGER MIN KROP SOM ET MØBEL for 169 kr. samt en velkomstgave. 


Info: Jeg bruger min krop som et møbel er digt-romanen vi alle har ventet på. Episk realisme i tre bind. En fortælling om at finde sig selv og om at huske på at hvis man ikke kan dét, altså finde sig selv, så kan man altid lave sig om til Taylor Swift. En fortælling om at gå i stå og om at gå i stykker. En fortælling, der er lidt et digt, lidt et langdigt, lidt et manuskript, lidt country, lidt hiphop, lidt roman, lidt kammerspil og meget god.

Anmeldelser: "Veronika Katinka Martzen debuterer med en mosaisk samling af forskelligartede, på én gang humoristiske og smertelige tekster." - ★★★★★ Nordjyske Stiftstidende

"Det er svært ikke at græde af grin, når Ahrendtsen præsenterer sin filmproduktionsdatamat, der »virker ved at fratage folk deres frie fantasi for i stedet at erstatte den med Mick Øgendahl«." - ♥♥♥♥ Politiken

"[...] Det er pisse fed læsning” - Lucia Odoom, Politikens Poptillæg

"[...] jeg blev ret rørt over Anna Juuls fortælling” - Nikoline Larsen, Vice

Køb "Jeg bruger min krop som et møbel" i Gladiators webshop