Det sted, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde - Interview med Veronika Katinka Martzen i Politiken
Birgitte Kjær fra Politiken har interviewet Anna Juul, forfatteren bag den fiktive karakter Veronika Katinka Martzen, i forbindelse med udgivelsen af digt-romanen Jeg bruger min krop som et møbel. Læs et kort uddrag her:
”Hvilket udtryk går du efter – mimer du litterære figurer?
»Det er mest fri leg. Det, der bliver taget pis på med Veronika Katinka, er, at folk alle steder – inklusive mig selv – har en tendens til at mangle selvironi og selvindsigt. Så jeg sparker sgu mest indad, vil jeg sige. Der er meget af mig i Veronika Katinka«.”
”Hvilken rolle spiller ironi for dig?
»Jeg kan godt lide at lege med det sted, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde. Og til det er ironi godt, for det bliver et filter, samtidig med at man kan gøre nogle meget ærlige ting«.”
”Et sted skriver du om »personificeringen af den ufarlige ironiske distance«, og her bliver du pludselig meget ægte?
»Helt fra da jeg fik opgaven med at skrive bogen, tænkte jeg, at jeg kunne skrive digte, der var dårlige, men alligevel ikke helt dårlige og rimede lidt og så’n. Eller også kunne jeg prøve at gøre noget andet. Og det, jeg hele tiden prøver, er at lege med det ægte og det ironiske«.”
”Er der ikke en fare for, at læserne bare afskriver det som useriøst, når det har den ironi i sig?
»Man kan læse den som ren satire, men man kan også læse den som noget andet«.”
Læs det fulde interview her
Info: Jeg bruger min krop som et møbel er digt-romanen vi alle har ventet på. Episk realisme i tre bind. En fortælling om at finde sig selv og om at huske på at hvis man ikke kan dét, altså finde sig selv, så kan man altid lave sig om til Taylor Swift. En fortælling om at gå i stå og om at gå i stykker. En fortælling, der er lidt et digt, lidt et langdigt, lidt et manuskript, lidt country, lidt hiphop, lidt roman, lidt kammerspil og meget god.
Anmeldelser: "Veronika Katinka Martzen debuterer med en mosaisk samling af forskelligartede, på én gang humoristiske og smertelige tekster." - ★★★★★ Nordjyske Stiftstidende
"Det er svært ikke at græde af grin, når Ahrendtsen præsenterer sin filmproduktionsdatamat, der »virker ved at fratage folk deres frie fantasi for i stedet at erstatte den med Mick Øgendahl«." - ♥♥♥♥ Politiken
"[...] Det er pisse fed læsning” - Lucia Odoom, Politikens Poptillæg
"[...] jeg blev ret rørt over Anna Juuls fortælling” - Nikoline Larsen, Vice