Joakim Vilandt: Masken og Cassandra
"See Følge. Jeg kunde mumle saa mange varme Bjæff om det rige Skin, det gyldne Grums fran Solnedgangen, der kæles nedad i den graa Mark kaldet asfalt, mellem de polerte Mure."
Joakim Vilandt fortæller:
"Min maske er en variant af pestlægemasken, der blev anvendt i Venedig under den sorte død. I 1300-tallet troede mange, at sygdomme spredte sig gennem miasma - en form for dårlig eller ond luft. Maskens næb blev fyldt med urter, så den luft, lægerne indåndede, lugtede godt - og da miasma lugtede skidt gik de ud fra, de ikke kunne smittes med masken på."
"Jeg fik masken, da jeg var 15. Jeg var på en helt almindelig turisttur med min familie, hvor jeg gik med klipklappere gennem Venedig. Vi fandt en butik med håndlavede masker - og derfor er mit næb skævt, malingen broget, og der er masser af buler i. Jeg hængte den op på væggen, da jeg boede i min fars kælder. Jeg var bange for den om natten, og jeg elskede den dengang som den dag i dag,” fortæller Joakim Vilandt.
Ifølge Joakim Vilandt er miasma ikke blot magiske bakterieskyer:
"Den sorte død blev af mange opfattet som Guds straf for menneskets synder. De groteske dyremasker var på sin vis et forsvar mod Guds vrede over menneskets hovmod, fråseri, dovenskab og selvdestruktive moral," forklarer Joakim Vilandt.