★★★★ Kristeligt Dagblad anmelder Johanne Kirstine Falls DER ER ALTID NOGEN AT BEFRI

Tilstanden at være spiseforstyrret og noget af rejsen hen mod at træde ud af den tilstand igen kan man læse om i debutanten Johanne Kirstine Falls roman " Der er altid nogen at befri". Romanen følger den unge kvinde Katarina under en fire måneder lang indlæggelse på en afdeling for spiseforstyrrede. Hun vejer 42 kilo, men havde målet om at komme ned på 31. Nu er hun indlagt under forudsætningen, at hun først bliver udskrevet, når hun vejer 50 kilo.(...)

Hierarkierne. Systemerne. De indforståede koder: " Hedder du Ana eller Mia til mellemnavn?", som en medpatient spørger. Anoreksi eller bulimi - spiser du slet ikke, eller overspiser du og kaster op igen - er det egentlige spørgsmål. Tonen på afdelingen er kontant, det handler om kontrol og tvang på begge sider. Som om den raske verdens system kun kan vinde over spiseforstyrrelsen ved at have samme form for rigiditet.

Gennem romanen kommer vi tættere på spiseforstyrrelsens bizarre logik, det had til kroppen, som den manifesterer.(...)

Det bliver på overfladen, hvor kroppens perfektion og en materialistisk ditto i form af mærkevarer også er et sprog. Læseren må selv tænke videre. Det fungerer.

Du kan læse hele anmeldelsen her