★★★★★ Kulturmagasinet Fine Spind anmelder Julie Mendels RELIKVIE
Kulturmagasinet Fine Spinds Anna Schmidt Andersen anmelder Julie Mendels RELIKVIE.
Læs et uddrag af anmeldelsen her:
"Julie Mendels jeg-fortæller i digtsamlingen Relikvie er en observatør, hun ser på virkeligheden udefra, hun rapporterer fra kanten af livet, hvor alting er tæt på og alligevel utilgængeligt...."
"Relikvie er et flydende, luftigt værk, der har fået meget frie rammer at udfolde sig i. Flere af teksterne tumler lidt rundt ude i grænselandet mellem prosa og poesi, og det første afsnit ”Relikvie” indeholder en optegnelse over hvilke genstande og fænomener, der ”skal bevares og føres videre”."
"Den resterende del af værket falder i tre afsnit; ”London”, ”København” og ”Uden dig” (...) Storbyensomheden er så overvældende, at man næsten kan smage den, og hjemveen og længslen rettes konkret efter et du, der stadig befinder sig hjemme i Danmark. Midterdelen om København er værkets længste, og her finder man også to breve skrevet til Kurt Cobain, der kommer til at fungere som fortællerens fiktive samtalepartner. Brevene er på én gang charmerende og hjerteskærende..."
Du kan købe bogen her, eller du kan tilmelde dig Gladiator abonnement for 169kr/md, modtage en ny bog hver måned og få 30 % rabat på denne samt alle forlagets øvrige bøger.