Læs et uddrag af Susan Simonsens: Det underdanige og det magtfulde

Den politiske kultur under lup

"Susan Simonsen debuterer med DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE, en hybrid af genrer, fra reportagen over essaystikken til det lyriske. Det handler om den politiske kultur på Christiansborg. Susan Simonsen skriver om sine erfaringer som praktikant hos Venstre og senere som medarbejder i Social- og Integrationsministeriet (fra 2012 til 2014).

DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE sætter den politiske kultur under lup. Den afslører dobbeltmoral, magtmisbrug etc. Det er tåkrummende pinligt at læse om ydmygelsen af dem, der er underst, at læse om chikane pga. køn, at en hel sværm af unge venstreløver tager i byen, da det rygtes, at vores helt – Susan – serverer i meget lidt tøj og med politikasket på hovedet på en bar for at tjene til brødet (praktikken er selvfølgelig ulønnet). Det er så pinligt, hvordan de – venstredyrene og Susan – efterfølgende skal gå op og ned af hinanden på arbejdet.

Et citat:

Inger Støjberg fortæller om at være minister, hun fortæller om at være i opposition. Den afgørende besked er: “I praktikanter skal finde områder, hvor Venstre kan være uenig med regeringen. I skal skrive debatindlæg om det. I skal stille § 20-spørgsmål om det, og vi skal hive ministrene i samråd. På den måde får vi ministerierne til at arbejde, og vi forhindrer dem i at udvikle ny politik.”  

Det er ikke det billede, vi gerne vil have af politik. Det lyder som 5te kolonne-virksomhed – men det er godt at vide, at det er sådan, det foregår. At det i oppositionen handler om sabotage af regeringens arbejde. Man bliver simpelthen klogere af at læse DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE – jeg gjorde i hvert fald." - Hans Otto Jørgensen

Her kan du læse et uddrag af bogen:

Du kan købe bogen her.