Mennesker i små rum af Luca Engberg Talamona udkommer 2. september
Mennesker i små rum
Luca Engberg Talamonas Mennesker i små rum er morsom og tragisk.
Romanen handler om en mor og hendes voksne søn. Sønnen flytter hjem til sin mor, fordi han ikke har noget arbejde og ikke noget sted at bo. Moren har en lille lejlighed i en kvindestiftelse, hvor de to sover i samme rum, sønnen på sin oldemors mahognisofa, moren i seng bag et forhæng. Kvindestiftelsen er hundefri, hvorfor morens hund må skjules i en pose, når den skal luftes. Det er egentlig hyggeligt altsammen, indtil en dag hvor moren beder sønnen om noget, som forandrer alting imellem dem. Hun vil, at han skal hjælpe hende af med livet, hvis hun en dag bliver meget syg.
Sønnen befinder sig nu i et alvorligt dilemma, da han ved farens død nogle år tidligere er blevet pålagt at tage sig af moren.
Mennesker i små rum er en humoristisk og alvorlig roman, der udfolder det absurde og det groteske i de nære relationer i menneskers liv.
Mennesker i små rum er Luca Engberg Talamonas tredje bog, efter Alcatraz fra 2017 og Maskinernes slukkes og kroppen bliver fri fra 2021.

"Det var en tid fuld af tåge og forvirring, men jeg tror,
at det var vigtigt for mig at vide, hvad der skete den og den dag.
Kortlægge de forgangne uger, måneder og år. Nulre minderne i hovedet, som man nulrede en bomuldstråd i en trøje, forsigtigt, nænsomt for ikke at glemme."
–citat fra bogen

Om Luca Engberg Talamona
Født 1993. Halvt italiener (Milano), opvokset på Østerbro med en dansk mor og en italiensk far.
Elev på Vallekilde Højskoles forfatterlinje (2014)
Uddannet fra Gladiators etårige forfatterskole (2015-2016)
Har undervist på Gladiatorskolerne i ti år.
Medredaktør på tidsskriftet Texas Longhorn nr. 9 & 10.
Har gået på Skrivekunstakademiet i Bergen i 2023-2024 og går på Forfatterstudiet i Bø i 2026-2027.
Mennesker i små rum er Luca Engberg Talamonas tredje bog, efter den anmelderroste debut Alcatraz fra 2017 og Maskinernes slukkes og kroppen bliver fri fra 2021.
Alcatraz var i 2017 på pensum på Litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet og Dansk ved Københavns Universitet.