Modspor anmelder Pia Busks 'Corinna og jeg'

Fotograf: Sofie Amalie Klougart 

Anna Schmidt Andersen skriver i Modspor bl.a.: 

Når Pia Busk bliver allermest rå, er digtene tindrende smukke, og i anden- og tredjedelen, ”Kastanjely” og ”En ny tosomhed” føles det befriende at slippe lidt ud af Ovids faste greb, og professorens greb ikke mindst! Professoren, Mars, Helios og Zeus, som alle repræsenterer en insisterende og klæg mandlig seksualitet, der summer irriterende som en myg i mørket, efter man  har lagt sig til at sove. Helios piller ved Ikaros, Mars har en slatten pik, Zeus deler coke i baner på toiletbrættet, professoren kommer på sexbesøg hver torsdag, og der gives et handjob under en universitetsforelæsning. Ovid og alle de andre ældre, magtfulde mænd gennemsyrer førstedelen, men det kvindelige jeg er bestemt også i besiddelse af en liderlig krop, og det seksuelle tematiseres på den ene side beskidt og klistret og på den anden side romantisk ophøjet. I ”Second Skin” fra førstedelen, som egentlig er et meget godt eksempel på, hvor meget de forskellige elementer sammenblandes hos Busk, har en af de græske muser en stemme ”som en beskidt nål”, og således banker stofferne også på her i et SM-præget møde mellem jeget og en halvgud klædt i sort latex. ”Vil du se mig i min huddragt?” runger det eksistentielt og Donnie Darko-ensomt ud mellem siderne her i ét af de allermest uhyggelige digte, hvor jeget for alvor morfer sammen med den mytologiske verden. I Corinna og jeg genskriver eller nedskriver Pia Busk Ovid ind i en ny og moderne underverden, der trods ensomhed og fremmedgjorthed emmer af overskud og kærlighed til sproget. Og til Ovid ikke mindst.

Læs hele anmeldelsen her

TILMED DIG GLADIATOR ABONNEMENT I DAG OG FÅ 30% PÅ ALLE BØGER 


Ældre indlæg Nyere indlæg