New Forest får 5 hjerter i Politiken

Lilian Munk Rösing har læst Josefine Klougarts nye roman, NEW FOREST, og giver den fem hjerter i Politiken. Læs et uddrag af anmeldelsen her:

Det handler om tid, naturens ubarmhjertige tidskværn: »Husk at solen altid er på vej tilbage, at det er frygtelige april om lidt igen«. Det handler om at (ikke længere og stadig) være pigen. Det handler om jalousi, den mellem kærester og den mellem søskende. Det handler om at (ikke kunne) tage afsked, afskeden som det egentlige arbejde. Det handler om magtkamp mellem elskende (»Den der elsker mindst, har magten« ). Det handler om hjem, om at (ikke kunne) finde hjem, om at (ikke) føle sig hjemme.

Det handler om mennesket og naturen, der begge arbejder på at gøre alt til sit. Det handler om lyset; lyset, der hos Klougart mindre er varmt og velsignende, end det er tomt eller nådesløst, sågar voldeligt (»den ensomme bjælke står ned gennem stalden som et langt knivsblad stukket i det dyr gården er« ). Det handler om sten, hele tiden dukker der sten op på siderne, som små massiver af udødelig natur, der kan være arrangeret som skel eller gærde eller blot ligge der og måske samles op og bevares, gives som gave.

Det handler om lagener, gardiner, hinder, membraner, myggenet, presenninger, gipsmasker, gaze, hud, marmordraperinger - utallige er de metaforiske eller konkrete billeder af sådanne mere eller mindre tekstile lag, der, ligesom metaforen selv, både kan sløre og afsløre det, de dækker.

Det handler om heste; rideheste, vilde heste, Runaway Horses, som det hedder med reference til en Mishima-titel (»Det lyder som en opfordring hvis man lægger trykket forkert« ), men som for mig også bliver referencen til en filmtitel: ' Runaway Bride', for det er det, som bogens hovedperson er: en kvinde, der stikker af fra sit eget bryllup, eller i hvert fald fra et forhold, som kunne være endt med ægteskab og familiestiftelse. Det handler om sammenfiltrede kroppe; at filtre sig sammen med sin kæreste, søster eller døende mand i sengen.

[...]

IKKE MINDST handler 'New Forest' om myten, myten om den opofrende mor, den sørgende mor, myten om den lykkelige familie, myten om det tabte land.

Det handler om afmytologisering, om at opløse mytens stivnede billede gennem et originalt billedsprog, og mytens stivnede fortælling gennem en skriftstrøm, der tager sig af alt det, som ikke kommer med i sådan en fortælling, alle de konkrete sansedetaljer. Det er dem, Klougart er eminent til at registrere og formidle med en billedfantasi, der er lige så sirlig som den er voldsom. Ordet ' lancetformet' runger i mig efter læsningen; det bruges ofte og har noget over sig, som er karakteristisk for Klougarts stil: en smuk organisk bladform, der også er formen på en flintedolk.

Et råd: Læs de første ti sider højt. Dvæl ved rytmen og billederne, som kvinden dvæler i sit brændende hus.