★★★★ - Nordjyske Stiftstidende anmelder Hans Hedegaard Andersens FEM DAGE FOR ROSE
Nordjyske Stifttidendes Anne Skov Thomsen anmelder Hans Hedegaard Andersens anden roman FEM DAGE FOR ROSE. Thomsen skriver under overskriften 'En ung mand og havet':
"Fem dage for Rose er et helt almindeligt stykke hverdagsrealisme -eller det er i hvert fald den følelse, Hans Hedegaard Andersen stædigt fastholder i sin anden roman. Sproget gør aldrig noget stort væsen af sig. Det holdes afdæmpet og jordnært, tæt ved de personer, det skildrer."
"Synsvinklen tilhører, med få afstikkere, Simon, en ung mand i sin bedste alder, som bor i Esbjerg med kæresten Laura. Han underviser på handelsskolen og holder foredrag rundt omkring om matematiske principper i kunst. Hun er jurist og seriøs indtil det besatte med sin optræning til en ironman."
"Magtbalancen i forholdet hælder faretruende langt til Lauras side på en måde, som ikke kun kan tillægges problemerne med at blive gravide, men i lige så høj grad Lauras humørsyge facon og Simons underlegne behov for at holde hende i et godt lune."
Du kan købe bogen her, eller du kan tilmelde dig Gladiator abonnement for 169kr/md, modtage en ny bog hver måned og få 30 % rabat på denne samt alle forlagets øvrige bøger.