★★★★★ Nordjyske Stiftstidende anmelder Pia Busks CORINNA OG JEG

Nordjyske Stiftstidendes Christian Stokbro Karlsen giver fem stjerner til Pia Busks CORINNA OG JEG og kalder bogen "En stor digtsamling". Du kan læse uddrag fra anmeldelsen her:

"I Busks anden digtsamling går hun i dybden med et på alle måder voldeligt univers opbygget af narkotika og kunder, der betalte for hurtige knald, mens formen er klassisk elegisk, dog uden at føre det igennem med elegiske distika, der er en særlig fordeling af trykstærke og tryksvage stavelser."

"Busk formår at kæde et sort, moderne univers sammen med en klassisk bestræbelse i formen, og hun forholder sig ikke ironisk distancerende til sit emne, digtningen og kærlighedens mulighed - ligesom hun ikke tager afstand fra sit tidligere liv. Det er i den grad forfriskende at læse."

"Busk gør det fantastisk flot i " Corinna og jeg". Hun spænder bemærkelsesværdigt vidt i en sammensat samling."

Du kan købe bogen her, eller du kan tilmelde dig Gladiator abonnement for 169kr/md, modtage en ny bog hver måned og få 30 % rabat på denne samt alle forlagets øvrige bøger.