♥♥♥♥ Politiken anmelder Joakim Vilandts Cassandra


Politikens Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen anmelder Joakim Vilandts Cassandra. Læs et uddrag af anmeldelsen. 

"Vilandts sprog er selv materielt som den blæk-og kropsvæskende undergang, det beskriver. Vi hører om, hvordan sproget bevæger sig op gennem halsen som en tyktflydende masse, når den Kassandra, der fortrænger jeget, men altså også selv er et medium, et mundstykke, for noget andet, taler."

"Dens også helt symfonisk postrockede og splatterfilmede vision af sønderlemmede kroppe føles for det meste mere som stilstudie end politisk kritik [...] Det er bare den sproglige energi, der messende monotont kører i ring, og på det nærmeste bliver til en dybdeløs flade af sprog, der er det mest interessante ved bogen."

"Og så er Vilandts bog og dens utopiske dystopi heller ikke mere ejendommelig, end at det faktisk slet ikke er til at overse slægtskabet med forfattere som Glenn Christian, Cecilie Lind, Rasmus Halling Nielsen, Andreas Vermehren Holm og [...] Ursula Andkjær Olsen."

"Det skriver jeg ikke for at namedroppe og lave stamtavle, men fordi det synliggør det mønster, at de mest henførte og stakåndede lyriske stemmer samtidig tit er de mest fremmede og jegløse."

"Alle disse forfattere arbejder som Vilandt med sproget som flade, men også med at tilføre stemmen noget andet, noget fremmed, hvad enten ' psykotisk', maskinelt, konceptuelt. Med poesien, kort sagt, ikke som et forsøg på at bemestre, men et forsøg på en overgivelse."

Læs resten af anmeldelsen her

Du kan købe bogen her, eller du kan tilmelde dig Gladiator abonnement for 169kr/md, modtage en ny bog hver måned og få 30 % rabat på denne samt alle forlagets øvrige bøger.