♥♥♥♥♥ Politiken anmelder MIN HISTORIE af Ole Kollerød
Politikens Hans Hertel anmelder MIN HISTORIE af Ole Kollerød.
Læs uddrag af anmeldelsen her:
"Ole Pedersen Kollerød var et usædvanligt litterært talent, der kun foldede sig ud én gang. Mens han sad i Stokhuset og ventede på Højesterets dom, skrev han på syv måneder et 218-siders manuskript om sit liv og sine synder med tegninger til. Det henlå i Det Kgl. Biblioteks håndskriftsamling, og der gik frasagn om det blandt fagfolk, men først i 1978 fik en forskergruppe så meget form på teksten, at den kunne udgives, for Kollerød med kun et års skolegang stavede, så det krævede optimal fantasi at udrede, hvad han mente, og hvem han omtalte."
"HANDLINGEN udspilles i trekanten Jørlunde-Hillerød-København, og det danske samfund 1802-40 ses nedefra med et væld af detaljer og skarpsindige iagttagelser om rig og fattig, godt og ondt, ret og uret, forbrydelse, straf og magtmisbrug."
"Hvad Kollerød skildrer, er dem på bunden - de elendige, som Victor Hugo 20 år senere skrev sin kæmperoman om. Men lur ham Kollerød, for han er også en fi-lur. Oprøreren i ham er snild til at besmykke sine motiver og motivforskydninger, og han appellerer til sympati med martyrgreb, der lægger op til retorisk analyse.
Men frem for alt er manden et eminent fortælletalent, og man er med i hans stemningssving op til den fatale 12."
"Der kunne være blevet en digter af ham, hvis kniven ikke havde siddet løst. Det er en historie, der kan bevæge en sten."
Læs hele anmeldelsen i Politiken
Du kan købe bogen her, eller du kan tilmelde dig Gladiator abonnement for 169kr/md, modtage en ny bog hver måned og få 30 % rabat på denne samt alle forlagets øvrige bøger.