Politiken giver 4 hjerter til Erslands roman, som udkommer i dag
I dag udkommer den norske roman af Bjørn Arild Ersland, Store hendelser i liten skala, som Gladiator udgiver på originalsproget norsk i samarbejde med Pelikanen Forlag.
Erslands roman er allerede blevet anmeldt på Politiken.dk, hvor den har fået fire flotte ♥♥♥♥.
Anmelder Thomas Bredsdorff har masser af ros til værket og skriver bl.a.:
"Det stille vand med den dybe grund er et klassisk litterært emne. Her møder vi et knap så klassisk: det stille vand med den ikke særlig dybe grund. (… ) Men det er de færreste forfattere, der kan ramme sådan en mand lige på kornet. Det kan Bjørn Arild Ersland.”
Bredsdorff, der roser Erslands evne til at "tegne bibliotekaren fuldstændig troværdig indefra", er ikke kun positivt indstillet over for romanen, men også det norsk-danske samarbejde, der ligger til grund for udgivelsen. Han ser dette initiativ som en del af en "ny skandinavismes" projekt, og han finder Erslands værk absolut værdigt til at tage hul på dette:
"Den ny skandinavisme kunne i hvert fald ikke have fundet en bedre bog til lanceringen: enkel, høj kvalitet, let sprog."
Store hendelser i liten skala blev sidste forår udgivet i hjemlandet Norge. Her blev den også modtaget med stor begejstring og fik en række fine anmeldelser og stjerner:
★★★★★
(Stavanger Aftenblad)
★★★★★
(Fedrelandsvennen)
"Store hendelser i liten skala er en liten roman om livets største ting. Den gjør seg ikke større enn den er, den er enkel, pløyer ikke nytt land. Den er heller tilforlatelig, nærmest beskjedent understreker den vesentlige verdier: Å bli sett, å bli verdsatt som arbeidstaker, å ha noen å dele entusiasmen sin med (...) Som debut betraktet er boken et nydelig stykke arbeid."
(NRK, Anne Cathrine Straume)
"I debutromanen «Store hendelser i liten skala» lykkes Bjørn Arild Ersland med et tilsynelatende vanskelig prosjekt. Leseren blir oppriktig glad i en litt stakkarslig, aldrende kulturbyråkrat i fylkeskommunen."
(Dagens Næringsliv, Bjørn Gabrielsen)
”Ersland skriver med en nærmest fandenivoldsk, humoristisk presisjon.”
(Bergens Tidende, Silje Stavrum)
“Ersland har en solid bunke bøker for barn og ungdom bak seg. At han nå har tatt steget over i «de voksnes rekker» setter denne leser stor pris på – her kan han godt forbli.”
(Littkritikk, Ellen Sofie Lauritzen)
Om Store hendelser i liten skala:
Hvad sker der, når der ikke længere er brug for dig, hverken hjemme eller på arbejde, og du er den sidste det går op for?
Det er udgangspunktet for romanen Store hendelser i liten skala. Vi møder den lokale kommune-bibliotekar Arne Sjølingstad netop den dag, hvor han ufrivilligt går af med fuld pension. Men Arne brænder fortsat for jobbet, han lever og ånder for de kommunale projekter vedr. oplysningsarbejdet og har ingen planer om at nøjes med en pensionisttilværelse.
Store hendelser i liten skala er en tragisk-komisk roman. Gennem hovedpersonens blik, som er mere end sædvanligt optændt af hans oplysningstanker, blotlægges en vældig afstand mellem livet, som det skulle have formet sig og sådan som det blev. Handlingen udspiller sig i provinsen i Norge, men kunne fuldstændig lige så vel foregå i Nykøbing Mors, Nykøbing Sjælland eller Nykøbing Falster. –Bjørn Arild Ersland ligner en klon af Jens Smærup Sørensen og Lars Frost. Med dette indgående kendskab til den sidste kartoffelrække.
Køb bogen her.