Susan Simonsen om #MeToo

"Man bagatelliserede sexisme, kaldte det et individuelt problem og påstod, at sexisme slet ikke eksisterer på Christiansborg."

I februar 2017 debuterede Susan Simonsen med bogen Det underdanige og det magtfulde, hvor hun beskriver sine erfaringer som praktikant hos Venstre og senere som medarbejder i Social- og Integrationsministeriet.

Bogen afslører dobbeltmoral, magtmisbrug og chikane pga. køn. Da bogen udkom, blev forfatteren mødt af reaktionerne og oplevede både de positive og negative som voldsomme.

Nu er Susan Simonsen blevet interviewet til Berlingske i forbindelse med #MeToo. Susan Simonsen siger til journalist Birgitte Rahbek:
"I medierne var der en klar tendens til, at man fastholdt og videreførte de antifeministiske magtstrukturer, som jeg netop kritiserer i bogen. Man bagatelliserede sexisme, kaldte det et individuelt problem og påstod, at sexisme slet ikke eksisterer på Christiansborg. Man kaldte mig blandt andet naiv, finke og offer-feminist i et forsøg på at underminere mig og mine udtalelser."
Susan Simonsen mener, at vores forhold til sexisme og seksuel chikane generelt er kendetegnet ved en angst for forandringer.
Det er hendes opfattelse, at der er kommet en større åbenhed og et fornyet ønske om at komme sexisme og sexchikane til livs, efter at #MeToo-bølgen er begyndt at rulle. "Det rykker bare ikke rigtigt på Christiansborg". 

Læs hele artiklen om #MeToo her: