UGENS BOG! Charlotte Strandgaard, Indimellem holder de af hinanden fra Sandalserien
UGENS BOG! Charlotte Strandgaard, Indimellem holder de af hinanden fra Sandalserien
✨ Brug rabatkoden; Formor, og få 25% på “Indimellem holder de af hinanden” i denne uge.
Charlotte Strandgaards udgivelse fra 1969 byder på 81 tekster, der definerer parforholdets op- og nedture og middelmådigheder. Teksterne består af små hverdagsagtige observationer og storslåede mytiske fortællinger.
Asger Snack skriver i efterordet: Dengang – i 1960’ernes Danmark – kunne kvindeverdenen stadig betegnes som en særverden, hvor kvinder levede i en slags indelukke, afsondret fra arbejdsmarkedet, det offentlige rum, erhvervslivet, samfundsdebatten, kunsten. Som sådan kan Charlotte Strandgaards første digtsamlinger anskues: som en række – kunstnerisk meget bevidste – indblik i kvinders liv, ikke mindst hvad angår graviditet, børnepasning, husholdning. Alt sammen defineret af den tids kønsrollemønster. Kvindekampen – kvindefrigørelsen – fandt først for alvor sted i 1970’erne. (Læs mere på vores hjemmeside)
OM SANDALSERIEN📜
Gladiators Sandalserie er klassikere på kanten. Dansk litteratur fra soltiden til i dag. Principielt set. Det vil sige den litteratur, der udvider undersøgelserne af hjernes geografi. Som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer. Og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os, flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøves at kæntre.
Der er og har igennem godt hundrede år, været en tilbøjelighed til, at litteraturhistorien gentager sig selv. Men med det resultat, at man som menig læser lades i stikken og at mangfoldigheden går tabt.
På Gladiator vil vi noget andet. Vi vil gøre opmærksom på en hel række glemte forfatteres værker ved simpelthen at genudgive dem. Så de bliver tilgængelige. Så de kan genlæses, så det skøre får plads, så smerten og desperationen har et sted at være. For vi tror, at det som ellers er hjemløs, om ikke andet så for en tid, kan finde hjem i det skønlitterære værk.