Ugens bog! Få 25% i rabat på Hundrede postkort fra helvede
Ugens bog! Hundrede postkort fra helvede i Sandalserien 💯💌🔥
I efterordet til Hundrede Postkort fra Helvede skriver Ida Marie Hede:
Hvis Hundrede Postkort fra Helvede i sig selv er en samling postkort, må det være en samling tætskrevne papirlapper. Tankestrømme, der vælter ind i hjernens postkasse; tekster, der selvransagende og temperamentsfuldt ekspanderer ud over deres rammer; kruseduller, der som tegninger boltrer sig ind i adressefeltet og ud over det skinnende billede af Cote d’Azur eller Roskilde Byvej, eller slanger sig ud over de sødmefyldte og sorgfyldte beskrivelser af fx relationen til Alice, jegets kærlighed.
Hos Bjelke vil et postkorts oprindelsessted ikke være begrænset til en fysisk destination. Et sted vil aldrig brillere gennem ét ikonisk tegn, lade sig nøje med at være et symbol. Bjelkes steder er snarere mentale, hallucinatoriske og detaljerige billedrum. Hen over siderne bygges de hastigt op på de knap synlige ruiner af de forrige rum, på de visuelle forestillinger, som de ruiner bringer med sig. Og kollapser hurtigt til noget ufuldstændigt: Nye ruiner. Flader, intensiteter.(Læs mere på vores hjemmeside)
✨Brug rabatkoden; udmedblixenindmedbjelke, og få 25% på Hundrede postkort fra helvede i denne uge!
OM SANDALSERIEN
Gladiators Sandalserie er klassikere på kanten. Dansk litteratur fra soltiden til i dag. Principielt set. Det vil sige den litteratur, der udvider undersøgelserne af hjernes geografi. Som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer. Og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os, flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøves at kæntre.
Der er og har igennem godt hundrede år, været en tilbøjelighed til, at litteraturhistorien gentager sig selv. Men med det resultat, at man som menig læser lades i stikken og at mangfoldigheden går tabt.
På Gladiator vil vi noget andet. Vi vil gøre opmærksom på en hel række glemte forfatteres værker ved simpelthen at genudgive dem. Så de bliver tilgængelige. Så de kan genlæses, så det skøre får plads, så smerten og desperationen har et sted at være. For vi tror, at det som ellers er hjemløs, om ikke andet så for en tid, kan finde hjem i det skønlitterære værk.