Ugens bog! Få 25% på Ingeborg Stuckenberg, Samlede værker

Ugens bog! Ingeborg Stuckenberg, Samlede værker l i Sandalserien 

✨Brug rabatkoden; Stuckenberg25, og få 25% på Samlede værker i denne uge 

 

Ingeborg Stuckenbergs skæbne er ond. Privat og i litteraturhistorisk sammenhæng. Hun er født 1866, blev gift med forfatteren Viggo Stuckenberg og var som sådan med i den radikalt nytænkende kreds omkring Johannes Jørgensens tidskrift Taarnet i midten af 1890’erne, men skød sig, fattig og forladt, efter at være emigreret til New Zealand i 1904.

Hendes Samlede værker omfatter novellen Badegæster, trykt under egen signatur som føljeton i Kjøbenhavns Børstidende i 1889-90, udkast til romanen Fagre ord, som hendes mand udgav i sit navn i 1895, og den i 1986 posthumt udgivne Korte Breve fra en lang Rejse forfattet ca. 1903.(Læs mere på vores hjemmeside)


OM SANDALSERIEN📜

Gladiators Sandalserie er klassikere på kanten. Dansk litteratur fra soltiden til i dag. Principielt set. Det vil sige den litteratur, der udvider undersøgelserne af hjernes geografi. Som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer. Og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os, flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøves at kæntre.

Der er og har igennem godt hundrede år, været en tilbøjelighed til, at litteraturhistorien gentager sig selv. Men med det resultat, at man som menig læser lades i stikken og at mangfoldigheden går tabt. 

På Gladiator vil vi noget andet. Vi vil gøre opmærksom på en hel række glemte forfatteres værker ved simpelthen at genudgive dem. Så de bliver tilgængelige. Så de kan genlæses, så det skøre får plads, så smerten og desperationen har et sted at være. For vi tror, at det som ellers er hjemløs, om ikke andet så for en tid, kan finde hjem i det skønlitterære værk.