Vellykket samfundssatire - Anmeldelse af "Mor og Busser skal skilles"
"Mor og Busser skal skilles" er blevet flot anmeldt i fredagens Information, hvor en begejstret Kristin Vego beskriver romanen som 'vellykket samtidssatire' og Kristina Nya Glaffeys karakterer som 'forrygende godt selskab'. Læs et uddrag af anmeldelsen her:
Der er nok at blive revet med af, når Nya Glaffeys fortæller åbner munden og begynder at referere alt det, hun har opsnappet af forældrenes samtaler; om deres egen opvækst (»i 80-erne, der var de voksne ikke sådan rigtig voksne, ligesom de er i dag«), om litteratur, politik og reglerne for bland selv-slik.
Undervejs har barnet opbygget et imponerende ordforråd (folkeregisteradresse, keramikrelief, rokokostol, elevationsseng, giroindbetalingskort, skærmydsler), mens andre af mor og Bussers begreber kræver en forklaring for eksempel avantgardens fortrop, »som er nogle af mor og Bussers venner, som har en blog«, eller den sociale rangstige,»som er en usynlig stige, der går hele vejen nede fra kusine Celina på Lolland [] og ender et eller andet sted for enden af regnbuen«.
Kristina Nya Glaffey fanger rammende barnets uskyldige gammelkloghed og ufrivillige komik og omsætter det i stiliseret, rytmebåret, medrivende prosa.
Husk at du kan købe både "Mor og Busser" og "Mor og Busser skal skilles" lige her på hjemmesiden!