Weekendavisen anmelder Adda Ravnkildes TANTALUSKVALER
Weekendenavisen anmelder Adda Ravnkildes TANTALUSKVALER
Læs uddraget af anmeldelsen her:
"Tantaluskvaler er en enormt skarp, begavet, passioneret og - interessant nok - vældig satirisk roman, der handler om den unge guvernante Elisabeth Dues store forelskelse i en Don Juan-lignende greve. Romanen udspiller sig i et lille øsamfund i Kattegat, hvor Elisabeth Due bliver udstationeret som guvernante, alt imens hun kæmper med sine forfatterdrømme - og altså ulykkeligvis forelsker sig i den lokale greve, der på mange måder virker inspireret af den kierkegaardske æstetiker; en hedonistisk og nihilistisk skikkelse, der er ude af stand til at elske andre end sig selv."
"Tantaluskvaler er på den måde både en kunstner-og kærlighedsroman og en roman om, hvordan det som kvinde i perioden er elementært op ad bakke både i forhold til kærlighed og kunst - ikke mindst på grund af det omgivende samfunds øjeblikkelige brændemærkning af kvinder, der brød med de gængse leveregler."
"Tantaluskvaler er grundlæggende god og underholdende læsning. Der er sådan en Brönte sisters-stemning - lidenskaber, der raser - lykkeligt sammenbragt med et Jane Austensk talent for bidske og vældigt intellektuelle samtaler. For ikke at nævne en imponerende indsigt i den menneskelige psyke og et talent for satiriske miljøbeskrivelser."
"(...) tænk hvis Adda Ravnkilde kunne have skrevet mere! Men et plaster på såret er det, at hendes Tantaluskvaler nu genoplives i forlaget Gladiators alternative klassikerserie, der genudgiver værker, som ikke har fået den plads i litteraturhistorien, som de fortjener. Det er på alle måder både æren - og læsningen - værd."
Læs hele anmeldelsen i Weekendavisen
Du kan købe bogen her, eller du kan tilmelde dig Gladiator abonnement for 169kr/md, modtage en ny bog hver måned og få 30 % rabat på denne samt alle forlagets øvrige bøger.