Weekendavisen anmelder Anita Furus MIT HALVE LIV
Weekendavisens Klaus Rothstein anmelder i denne uge Anita Furus debutroman Mit halve liv. Rothstein skriver blandt andet:
"Smerten over bruddet og afskeden præger den jødiske flygtningepige Ruth i vigtig, velskrevet og begavet roman."
"Som debuterende forfatter skiller Anita Furu sig ud fra de fleste andre førstegangsskrivendes og deres famlende forsøg. Mit halve liv er skrevet med et konkret og kontrolleret blik på både personer og begivenheder, hvor intet forceres, overeksponeres eller æltes til døde, selvom handlingen udspiller sig med voldsomme verdenshistoriske begivenheder som bagtæppe - pogromerne, Den Spanske Borgerkrig, nazismen."
"Smukke ord med på vejen fortjener Anita Furu i hvert fald for en prisværdigt stramt komponeret (256 sider, tak!), overbevisende og betydningsfuld debut, inspireret af hendes egen farmors historie. En roman af den slags, som børne-og oldebørn af den somaliske eller syriske diaspora vil kunne skrive engang ude i fremtiden. Og selv om den ikke fornyer, ja, så forstærker og forlænger den vores litteratur om de mennesker, der på én gang var det 20. århundredes hovedpersoner og statister."
MIT HALVE LIV er månedens bog i Gladiator Abonnement. Tilmeld dig Gladiator Abonnment for 169/md, og vi sender MIT HALVE LIV med det samme. Derudover vil du fremover modtage en ny bog hver måned og få 30 % på alle forlagets øvrige bøger, hvis du bestiller dem over vores webshop.