Tove Ditlevsen
4 produkter
4 produkter
Tove Ditlevsen (1917-1976) er dansk forfatterinde og skrev indenfor alle genrer bortset fra dramatikken. Et gennemgående tema i hendes forfatterskab er det forsømte barn og dets gang gennem livet. Tove Ditlevsens bøger har bevaret deres popularitet, og de tematikker, hun tager op i sit forfatterskab, er fortsat aktuelle.
SMÅ HVERDAGSPROBLEMER er den samlede brevkasse med spørgsmål og svar fra Tove Ditlevsens tid som brevkasseskribent på Familie Journal fra 1956-1976. Brevkassen indeholder i alt mere end 4000 spørgsmål og svar.
Tove Ditlevsen har en enorm evne til at indleve sig i sine medmenneskers problemer på deres præmisser, og hun svarer med varme, intelligens og en god portion humor på alt lige fra husholdningsbudgetter til utroskab og vold i familien.
SMÅ HVERDAGSPROBLEMER er både et intimt indblik i menneskelivets afskygninger, men fungerer også som et stykke kulturhistorie fra en af de mest foranderlige perioder i Danmarkshistorien.