"En af sin generations største forfattere" - anmeldelse af 'Alt dette kunne du få' i Information

‘(man) flås skælvende åben i erfaringen af jordens sårbarhed, eksistensens forgængelighed’ ♥♥♥♥♥ Politiken

Josefine Klougart konsoliderer sin litterære magt. […] så stilsikkert udført, at den ikke behøver mærkater. Det er slet og ret god litteratur‘ - Information

‘En poetisk, dyb, indsigtsfuld og kompleks roman’ ♥♥♥♥ Kr. Dagblad

‘(Klougarts) bedste og stærkeste fiktionsværk til dato.’ - Weekend Avisen

Alt dette kunne du få af Josefine Klougart er blevet anmeldt af Bodil Skovgaard Nielsen i Information. Hun kalder blandt andet Klougart for "en af sin generations største forfattere". Læs et uddrag af anmeldelsen her:

"Noget af det fineste ved Alt dette kunne du få er måden, man kan iagttage omgivelserne nedfælde sig i Barbara, som var hun et menneskeligt istidslandskab. Hun insisterer på at iagttage dugfrost og bævreasp så nøje, at det materielle, man trods alt har, kan værdsættes og få fylde. Og hun lærer tidligt at frygte, at idyllen er skrøbelig.

Ømmest, da hun bliver stedmor for sin kærestes datter og elsker pigen, men dog føler »en lille frygtelig reservation i hjerte; alt er til at foretrække frem for denne lille reservation«. Så hudløst er den sammenbragte familie sjældent skildret."

"Med afsæt i temaer, der optager mange forfattere for tiden, løfter Josefine Klougart sit blik og vender sig ud mod verden uden at give køb på den sammenvævning af natur og psykologi, der er hendes adelsmærke. Det er et nybrud i forfatterskabet."

"Alt dette kunne du få er, når romanen er bedst, en smuk fortælling om mellemmenneskelighed."


Læs hele anmeldelsen i Information eller på deres hjemmeside her.

Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation.

Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner.

Køb 'Alt dette kunne du få' her. Pris: 300,- kr eller 210,- kr for medlemmer af Gladiator Abonnement