'Jeg skal med til fuglenes fødselsdag' er den næste udgivelse i Gladiolusserien
GLADIOLUS er Gladiators serie for oversat litteratur. Seneste skud på stammen var den brasilianske kultforfatter Hilda Hilsts roman den uanstændige madam D, som blev overøst med roser, 6 stjerner og bliver stemplet som et 'feministisk ikon'. Men ventetiden bliver ikke lang, for et nyt skud er ved at springe ud: D. 3. maj udkommer Jeg skal med til fuglenes fødselsdag af Ilhan Berk.
Jeg skal med til fuglenes fødselsdag er skrevet af tyrkiske Ilhan Berk (1908-2008), der havde en lidenskab for at skrive. I Murat Alpars efterskrift skriver han blandt andet: Hans bøger var resultat af en proces af et stadigt og omhyggeligt raffinement, og selv om hans sprog aldrig holdt op med at ændre sig, forblev hans vision bemærkelsesværdigt klar. "Det vigtige," sagde han [Berk], "er at leve poesiens liv; skrivningen kommer altid senere."
Læs hele Murat Alpars efterskrift her
"Hvis et digt er skrevet og sendt ud i verden, er noget i verden forandret"
- Ilhan Berk
Berk skriver poesi af en art, vi sjældent ser på disse breddegrader. – Idet han arbejder med sproget som materiale, som en fysisk realitet, arrangeres digtene i en ofte overraskende grafisk opsætning.
Murat Alpar skriver i sit efterskrift til Jeg skal med til fuglenes fødselsdag, at Ilhan Berks digtning skilte ham ud som en afgørende moderniserende kraft i det 20. århundredes tyrkiske litteratur og skaffede ham et ry som en litterær enfant terrible, endda en ekstremist.
Ilhan Berk var også billedkunstner og nogle få af hans tegninger – med ormelignende væsner, blæksprutter, fisk, der kysser hinanden og modelstudier af den kvindelige krop – er trykt bagerst i bogen og styrker vores forståelse af hans digteriske univers.
Læs om hele GLADIOLUS serien her
"Jeg betragter verden som et sted at skrive, ikke et sted at leve."
- Ilhan Berk
Ilhan Berks poesisamling Jeg skal med til fuglenes fødselsdag udkommer d. 3. maj, men du kan forudbestille bogen allerede nu.
Samtidig er det månedens bog i Gladiator Abonnement! Meld dig ind og få den til kun 169,-