"Der er ting man ikke kan sige til dem man holder af" - interview med Casper Havser

Casper Havser Interview Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale

Den 10. september udkommer Casper Havsers digtsamling "Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale" her på Forlaget Gladiator - en stærk debut om dyr, jagt, hud, kød og planteliv skrevet med et særligt poetisk overskud. Læs et kort interview med forfatteren her, hvor vi får et indblik i tankerne bag - og mere om bogen nederst på siden. 

I: Hvad kan læseren se frem til i Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale?

CH: En tavs digtsamling om at sige nej til livet. Hvordan bryder man ud af en lukket ring af ømme muskler, usikkerhed og overgreb. Der bliver gjort op med familierelationer og de mekanismer der trækker et menneske i forskellige retninger. Det er en digtsamling om spæde drømme og et forsvindende håb, om konservering af følelser og hyperventilation. Hvordan giver man sig selv en identitet, når man er blevet et objekt i en anden mands dagligdag?

I: Hvordan har det været at skrive Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale?

CH: Som at stå på travbanen og se sine følelser og relationer få hjertestop idet båsene åbnes.

I: Hvorfor begyndte du at skrive, og hvordan har du udviklet dig som forfatter?

CH: Der er ting man ikke kan sige til dem man holder af. Der er tanker der aldrig bevæger sig ud af kroppe, fordi de er for komplicerede at forholde sig til. Jeg har ikke udviklet mig endnu. Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale er mit præcise nulpunkt. Fra nu af sker udviklingen.

I: Hvad er din skriverutine? Hvor skriver du henne, og skriver du hver dag?

CH: Jeg er i sproget konstant, så det er tilfældigt hvad der kommer på siderne. Redigeringsfasen er det mest betydningsfulde stadie - dog også den hårdeste del. Det er kedsommeligt, langtrukkent og overvejende demotiverende at genlæse sine ord og få dem i samtale med de syvhundrede andre digte, der ligger rundt omkring på borde, stole, i sengen og i skraldespanden.

Det er et opsummerende arbejde hvor omstillingsparathed er nøglen til alt. Her skal man kunne se nye retninger i materialet, der over et par måneder er blevet indsamlet. Redigeringen er den eneste fase i tilblivelsen af en bog, hvor jeg rent faktisk ved hvad jeg laver - selve skriveprocessen er en total udtømning af idéer og indtryk.

Det er også i redigeringen at man må tage nogle valg, der får spekulative og usympatiske følger - det har jeg intet problem med. Jeg tror ikke på det autofiktive som en måde at gøre en bog eller digtsamling aktuel på. I min optik er al litteratur en forfalskning af tid og omgivelser, af mennesker og relationer.

I: Hvad læser du for tiden?

CH: Jeg læser Jens Kæmpes “Pinseliljer” for femte gang. Der er noget ved den bog jeg ikke kan gennemskue. Jeg tror det er en bog om stilstand og kærlighed, men som sagt, jeg ved ikke - hvordan kunne jeg.        

I: Hvad arbejder du på nu?

CH: Lige nu arbejder jeg på at give mig selv et nyt sted at stå. Mine øjne er åbne og min hjerne er tom. Jeg ved ingenting om min fremtid. Det eneste jeg ved er, at jeg vil skrive flere bøger. Det er det eneste der betyder noget lige nu.


Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale er en særegen poetisk og stærk digtsamling om overgreb – skrevet af forfatteren Casper Havser (f.1993)

Eller i forfatterens egne ord: "En tavs digtsamling om at sige nej til livet og give sig selv en identitet, når man som barn er blevet et objekt i en anden mands dagligdag."

Tavsheden udfoldes og brydes konstant, poesien kort- og farvelægger et univers af hud, kød, planteliv og ikke mindst jagten på vildt. Et klaustrofobisk og nervepirrende rum på alle 221 sider.

Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale er desuden første udgivelse ved Gladiators selvstændige redaktion, Lycius.

Forudbestil "Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale" i vores webshop.



Ældre opslag Nyere opslag