Interview med Josefine Klougart i Kristeligt Dagblad - "Kunsten at slippe den moderne forbandelse"
‘[man] flås skælvende åben i erfaringen af jordens sårbarhed, eksistensens forgængelighed’ ♥♥♥♥♥ Politiken
Josefine Klougart konsoliderer sin litterære magt. […] så stilsikkert udført, at den ikke behøver mærkater. Det er slet og ret god litteratur‘ - Information
‘En poetisk, dyb, indsigtsfuld og kompleks roman’ ♥♥♥♥ Kr. Dagblad
‘[Klougarts] bedste og stærkeste fiktionsværk til dato.’ - Weekendavisen
‘Svimlende smuk og barsk.” - POV International
‘Sublime Klougart. […] En overlegen dramatisk og stilistisk tour de force […] præcise betragtninger, der ikke sjældent også er utrolig morsomme’ ★ ★ ★ ★ ★ Jyllands-Posten
Lørdag d. 13 november bragte Kristeligt Dagblad et fint interview med Josefine Klougart om tilblivelsen af hendes nye roman 'Alt dette kunne du få':
"Skal man tro på anmelderne, er det manuskript, der for Josefine Klougart begyndte som en rodebunke, lykkedes med at blive til "en poetisk, dyb, indsigtsfuld og kompleks roman", som det blandt andet lød i Kristeligt Dagblads anmeldelse. Knap var "Alt dette kunne du få" i slutningen af sidste måned udkommet, før den blev udråbt som den hidtil bedste af de i forvejen anerkendte romaner, som 36-årige Josefine Klougart står bag.
"Selv nu, når jeg læser bogen igen, opdager jeg nye forbindelser i det, jeg har skrevet," siger Josefine Klougart.
"En af de store gaver ved at skrive er, når man en sjælden gang imellem lykkes med at lave noget, der er klogere end én selv. Og det synes jeg virkelig, jeg har gjort med denne her bog."
Det er altså hverken på grund af anmelderroser eller solgte eksemplarer, at Josefine Klougart erklærer bogen for vellykket. Det skyldes snarere, at hun formåede at overgive sig til noget, der er større end hende selv, nemlig litteraturen og sproget."
Læs hele interviewet i Kristeligt Dagblad eller på deres hjemmeside her.
Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation.
Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner.
Køb 'Alt dette kunne du få' her. Pris: 300,- kr eller 210,- kr for medlemmer af Gladiator Abonnement