Jalousi er en gribende lille roman, hurtigt læst, skrevet med megen humor, men også tragisk; en skræmmende og perfekt afstemt bog.

Jalousi er en gribende lille roman, hurtigt læst, skrevet med megen humor, men også tragisk; en skræmmende og perfekt afstemt bog.

14. april 2017 Kristin Vego i Information:

Jacob Skyggebjergs tredje roman er et lille drama om to unge mennesker, som elsker hinanden, og hvis forhold allerede ved romanens begyndelse er gået i stykker.

Parret har de pudsige navne HP og Samsine. Ud over de to er der en meget tydelig fortæller »Vi møder dem første gang ved et stoppested inde i byen. Det er her, de møder hinanden første gang.« men ganske få andre personer i romanen.

Forlaget kalder værket for -et kammerspil-, og det er egentlig passende: Det er et fortættet drama med få personer og lokaliteter, for det meste befinder vi os i deres af kommunen anviste lejlighed eller gadelangs i København om natten.

Det er, som om beskrivelserne af morgenerne i lejligheden, af byturene og de voldelige skænderier, er beskrivelser af noget genkommende, en slags tilstand, som parret er i, snarere end enkeltstående begivenheder. Der er ingen udvikling, kun tiden før og efter bruddet fra det komplet symbiotiske parforhold.

(...)

HP og Samsine kommer fra forskellige baggrunde, »hun er bymusen, og han er landmusen«, som der står, men de er afhængige af hinanden. Fortælleren kalder dem Bonnie & Clyde eller Lady og Vagabonden de tiltrækkes af det destruktive, af modsætningerne.

På den ene side fremstår de som figurer, som karaktertyper der udfylder rollerne i et ældgammelt jalousidrama; på den anden side er de begge nuancerede, faktisk sympativækkende.

 

(...)

Jalousi er en gribende lille roman, hurtigt læst, skrevet med megen humor, men også tragisk; en skræmmende og perfekt afstemt bog.

læs hele anmeldelsen her

NB! Hvis du tilmelder dig Gladiator Abonnement kan du få Jalousi for 169,- Og i tillæg! Hans Otto Jørgensens monsterroman Revolutionær