Jonas Rolsteds Organe Remain får ♥♥♥♥♥ i Politiken


Foto: Lærke Posselt

Jonas Rolsted får ♥♥♥♥♥ af Benedicte Gui De Thurah Huang i Politiken.
Læs et uddrag af anmeldelsen her:

"Jonas Rolsted tredje bog er ikke nødvendigvis en religiøs bog, men den afdækker en flig af det mysterium, sproget er. Sproget kan lægge sig fysisk om én, som et rum eller som en krop."

"Rolsteds beskrivelser er sansede og håndgribelige, men bogen er gådefuld. At Rolsteds tekst både er genkendelig, fremmed og utilnærmelig, er ingen svaghed, men derimod et træk, der reelt tilfører glimt af det mysterium, som er grundlaget i religiøse tekster."

"Kontrasten mellem lys og mørke, præsent på hver eneste side, giver læseren oplevelsen af forgrund og baggrund: Noget lysende træder ud af mørket, noget mørkt kommer til syne på en baggrund af lys. Naturligvis har lys og mørke også symbolsk betydning. Der står et helligt lys om Jeiujsus og Mariuija i grotten, hvor de hviler. Ledestjernens stråler afslører Jeiujsus for Heroudjies. Og mørket er et ondt varsel. Men spillet mellem lys og mørke er frem for alt konkret og materielt: Tingene i ' Organe Remain' er så stoflige, at de ikke kan undgå at kaste skygger."

"Organe Remain' er i allerbedste forstand en enigmatisk tekst, der ganske langsomt flår den velkendte virkelighed og de kendte historier op."

Læs hele artiklen her

Organe Remain er månedens bog i Gladiators abonnement i december