Littuna: "Vores klode dør. Face it." Anmeldelse af 1,7 tipping point
Foto: Mads Holm
Imone Dahl fra Littuna har skrevet en anmeldelse af Silja Hendersons debut 1,7 tipping point. Her kan du læse uddrag fra anmeldelsen. Som Dahl understreger allerede med anmeldelsestitlen; "Vores klode dør. Face it", så beskæftiger 1,7 tipping point sig med verdens katastrofer og kriser, og som Dahl skriver, så:
"[...]er første møde med 1,7 tipping point ensbetydende med en fortælling om død og ødelæggelse." Dahl fortsætter "Klimaforandringer er ikke længere en ubetydelig bagatel. De har konsekvenser for kloden og dermed også for dig og mig – ingen er undtaget. Silja Henderson skriver sort på hvidt i sit værk 1,7 tipping point om, at mennesket misbruger kloden i en så ekstrem grad, at katastrofen er nær."
Læs også om Siljas fascination af døde fugle, som fulgte hende under skriveprocessen!
"Henderson har skabt et værk af ubestemmelig genre, hvor den mest rammende beskrivelse af stilen er overflod. Bogen er en vild blanding af tweets, noveller, dagbogssider, kendsgerninger, definitioner og digte. Disse mange stilarter og indtryk skaber stor forvirring og en uoverskuelighed under læsningen. Det er svært at bevare overblikket med de mange informationer, men dette tænker jeg faktisk netop er pointen."
"Det hele er forbundet, og imponerende nok viser Henderson gennem brudstykker, at kriserne ikke kan behandles som partikulære enheder, for selvom de finder sted i det lokale, har de en effekt på hele planeten."
Læs også om Siljas 1,7 tiping point-playliste!
"Verdens kritiske tilstand præsenterer hun[Henderson, red.] for læseren gennem en række videnskabelige fakta. Disse fremsættes på objektiv vis af eksperter, der udtaler sig om alt fra klimaet, vegetarisme, fattigdom og vækst. Men Henderson trækker også selv på noget galgenhumor, når hun eksempelvis skriver:
”Goodbye World (Melodi efter eget valg): / We’ve passed the Carbon tipping point for good. / We’ve passed the Carbon tipping point for good.”
Læs hele anmeldelsen her.