Minona
Mathilde Fibiger

Minona

Normalpris 250,00 kr 0,00 kr Pris pr. stk. pr.
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.
Gladiator abonnement
175,00 kr for abonnenter

Mathilde Fibiger (1830-1872) bliver som kun tyveårig kendt for sin fandenivoldske debutroman Clara Raphael. Tolv breve (1851) der med sine radikale idéer om kvinders frigørelse og åndelige opvågnen starter den famøse Clara Raphael-fejde, der kommer til at få vidtgående konsekvenser for hendes videre liv og forfatterskab. I 1854 udkommer hendes sidste roman, den skandaløse Minona, forfatterskabets absolutte hovedværk. 

H.C. Andersen sammenligner i et brev til Ingemann Minona med følelsen af at have grebet en stærkt duftende, giftig Vandplante, der opløser sig slimet og ækel! – ikke første eller sidste gang i det attende århundrede, at en kvindes værk bliver sammenlignet med klamme buskvækster; alt i alt en bragende fiasko, nedrakket af samtiden og usynliggjort af eftertiden; hermed ender Fibigers alt for lovende forfatterskab, hun er 24 år. 

Minona: en vidunderlig bastard af raffinerede kompositoriske greb, psykologisk skarpsindighed, tragedie, horror, mytologi, kuldslået realisme og overspændt romantisk stil: ALT er på spil i denne storstilede komposition, hvor incestuøs søskendekærlighed, uskyldstab, faldne kvinder, fritænkere, lidenskaber, skæbnetro, djævelskab og frelse virtuost forbindes i en skrift der ubønhørligt kværner henimod det, der uundgåeligt må ske. 

Mathilde Fibiger, 1830-1872. Dansk forfatter. Debuterede med romanen Clara Raphael. (1851). Senere udkom romanerne En Skizze efter det virkelige Liv (1853) og Minona (1854)

Titel: Minona
Forfatter: Mathilde Fibiger
ISBN:9788793658394
Udgivelsesdato: 01.07.2021
Sidetal: 286
Pris: 250 kr.
Efterordsskribent: Sigridur Larsen
Omslagsillustration: Halfdan Pisket
Omslagslayout: Thomas Joakim Winther

Del dette produkt