Det her er Balkan

Det her er Balkan

Det her er Balkan

Normal pris 259,95 kr
/
  • Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
  • Omdeling med GLS
  • Sikker betaling
  • På lager, klar til at blive sendt
  • Inventar på vej
Inkl. skatter Levering beregnes ved checkout.

// sælges fra udgivelsesdatoen den 30. maj 2022 //

I Det her er Balkan fortæller Dorte Schou en farverig og medrivende historie inspireret af virkelige begivenheder.

Romanen skildrer en bulgarsk kvindes liv under kommunismen og efter dens fald og tegner et billede af kampen for overlevelse i et Europa, som er langt fra den trygge hverdag i Danmark.

Mødet med en bulgarsk sæsonarbejder i Grækenland inspirerede Dorte Schou til at skrive ”Det her er Balkan”, forfatterens debut i den skønlitterære genre. Romanen, som bygger på en virkelig historie fortalt til Dorte Schou af den bulgarske kvinde, skildrer blandt andet tiden efter kommunismens fald, hvor drømmen om frihed og demokrati overtages af et korrupt mafiastyre.

Handlingen udspiller sig i Bulgarien under og efter kommunismen, i Sibirien, og tur/retur til Grækenland, hvor bulgarerne lever som lavtlønnede sæsonarbejdere. På denne scene udspilles fortællingen om bulgarske Petja og kærligheden til den søn, hun brændende ønsker at give de muligheder, hun selv har mistet.

Verden har overlevet fordi den lo, siger et bulgarsk ordsprog. Romanen hylder denne evne til at klare sig. Evnen til at skærme sig mod nederlag ved at italesætte livets udfordringer som en række eventyrlige og utrolige hændelser. Under denne imponerende livsvilje gemmer svigtene sig sammen med afsavnene, længslen og drømmene, som aldrig rigtigt bliver indfriet.

Forfatterens kærlighed til både sanselighed og ramasjang kendetegner fiktionen. Fortællingen rummer helte og skurke, intellektuelle, mafia, kommunister, drømme om fremtiden og længsel efter fortiden. Det her er Balkan udspiller sig i en del af vores fælles Europa, hvor indbyggernes livsvilkår ligger tankevækkende langt fra den virkelighed vi kender i Danmark. Dette har for forfatteren været en væsentlig grund til at skrive historien. 

 


Navn: Dorte Schou 

Født: 1963

Dorte Schou er født i Sollefteå, Sverige, i 1963, og vokset op på Sjælland i nogle på én gang kærlighedsfulde og turbulente år. Denne erfaring med livets vilkår og omskiftelighed har været afgørende for både det voksne liv og skriften. Hun er blevet ved med at flytte sig, fysisk og mentalt, har boet i Italien, sejlet på containerbåde for Mærsk og klaret sig igennem kunstnerårene i 20’erne på dagpenge fra Sømændenes Fagforening. Hun lærte først spansk, så italiensk og blandede derefter det hele sammen, ligesom hun stadig tror at hun kan tale svensk.

Hun fik sin kunstneriske opdragelse i performanceteatret og har siden beskæftiget sig med visuelle udtryk, skrevet sangtekster for børn, blev sygeplejerske for at kunne forsørge sine egne børn, og kom til sidst ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Siden 2014 har hun udgivet titler for børn og unge og vil nu gerne også fortælle historier for et voksent publikum.

Debutromanen Det her er Balkan er sat til at udkomme i april og er frem for alt en god historie, men under de sansemættede beskrivelser af et liv på Balkan, venter alvoren og alt det rørende ved menneskelivet. 

Titel: Det her er Balkan
Forfatter: Dorte Schou
ISBN: 9788775690022
Udgivelsesdato: 30.05.2022
Sidetal: 345
Pris: 300 kr
Omslag og sats: Kasper Vang

Tidligere set: