Alt dette kunne du få
Normal pris 259,95 kr
/
  • Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
  • Omdeling med GLS
  • Sikker betaling
  • På lager, klar til at blive sendt
  • Inventar på vej
Inkl. skatter Levering beregnes ved checkout.

"Josefine Klougart konsoliderer sin litterære magt. (…) så stilsikkert udført, at den ikke behøver mærkater. Det er slet og ret god litteratur" - Information

"(man) flås skælvende åben i erfaringen af jordens sårbarhed, eksistensens forgængelighed og de forbindende trådes bristfældighed" - ♥♥♥♥♥ Lilian Munk Rösing, Politiken

"En poetisk, dyb, indsigtsfuld og kompleks roman" - ★★★★ Kristeligt Dagblad

"(Klougarts) bedste og stærkeste fiktionsværk til dato." - Weekendavisen

"Jeg elskede det og slugte hver en side(…) Alt dette kunne du få er en af de mest medrivende og detaljerede slægtsromaner, jeg har læst." - ★★★★★ Litfix


Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation.

Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner.

Herfra ser Barbara tilbage på sin families historie. Fra moderens opvækst i et fattigt hjem i Århus til virkeliggørelsen af hendes vision om det frie liv i pagt med naturen i Mols Bjerge, hvor pigerne vokser op. Søstrenes forbundethed og konflikt; forældres længsler, fortidens traumer og fortielser. 

LYT TIL GLADIATORPODCASTEN OM BOGEN HER

Alt dette kunne du få er et portræt af en familie og af tidens passage gennem os. Den handler om at være kvinde og mor i 1980 og i 2020. Om individets forankring i en tid og i et sted, i jorden. Den er en illumination af de forbindelser, der løber mellem alt levende – liv adskilt i tid og rum, men knyttet sammen af erindringer, myter, blod og længsler. 

Josefine Klougart (f. 1985) er en af de mest markante stemmer i nordisk samtidslitteratur, hun er oversat til 12 sprog og nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. Alt dette kunne du få er hendes 6. roman.



Titel: Alt dette kunne du få
Forfatter: Josefine Klougart
ISBN: 978-87-93658-49-3

Udgivelsesdato:  28. oktober
Omslag: Thomas Joakim Winther
Pressefoto: Sofie Amalie Klougart
Sidetal: 328
Pris: 300
Tidligere set: