Helene Johanne Christensen

2 produkter

Helene Johanne Christensen (f. 02.10.1989) er digter og essayist. Hun er cand.mag. i litteraturvidenskab med tilvalg i museologi fra 2017.

Hun udkommer med sin anden bog, Sammenfald, her på forlaget den 21. januar 2021. Sammenfald er en digtsamling i fem dele, der med en stærk og egensindig poetisk stemme undersøger og udfolder erkendelsen af, at man som menneske, biologi, bevidsthed og i dette tilfælde kvinde ikke er lukket og selvberoende, men derimod i konstant berøring og udveksling med den verden, man er en del af.

Digtene arbejder på at overskride skellet mellem indre og ydre, mellem krop og sind, bevidsthed og omgivelser ved hjælp af det poetiske sprog, intellektet og en særlig sensibilitet: Hænderne bruges som lygter. Jeget forbinder sig med kvinder i sin egen slægt og inden for videnskab, kunst og i myter for at finde genklang, spejling og viden hos dem. Digtene er interesserede i det, der finder sted – bevægelserne og berøringerne – i mellemrummene mellem jeg og verden.

Helene Johanne Christensen debuterede i 2018 med digtsamlingen BLÅ. BLÅ er en undersøgelse af, hvordan det er i forskydningen af sproglige og fysiske elementer, at betydning opstår, og samtidig et helt almindeligt menneskes desperate forsøg på at fastholde et håb om forløsning i en kærlighedsrelation.

Helene Johanne Christensens essays er publiceret i tidsskrifter som Atlas Magasin, Seismograf, bastard og Idoart. Hun underviser i kreativ skrivning og arbejder desuden med kunstformidling.

Besøg Helenes egen hjemmeside: https://helenejohannechristensen.com

2 produkter
Sammenfald
Helene Johanne Christensen
159,95 kr
BLÅ
Helene Johanne Christensen
159,95 kr
Tidligere set: