- Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
- Omdeling med GLS
- Sikker betaling
- På lager, klar til at blive sendt
"Samlingen er ikke for fastholdere, den skal snarere sanses end tænkes. Den er både musik og billede. Man nyder forskydningerne som et mønster og en rytme."
★★★★ - Dagbladenes Bureau
"Blå, poesiens farve par excellence, spiller naturligvis også en væsentlig rolle. Hos Helene Johanne Christensen er blå knyttet til en række forskellige elementer: lyset, havet, et værelse, opal, skygger, natten og ikke mindst de bånd, der skæres over og brydes. [...]. [...] "Blå" er en smuk, læseværdig og stilsikker debut."
★★★★ - Kristelig Dagblad
"Smukke, minimalistiske billeddigte udtrykker en stemning af melankolsk skønhedssøgen, flygtig længsel og intens tilstedeværelse i nuet."
- Litteraturmagasinet STANDART
Helene Johanne Christensens debut, digtsuiten Blå, er sensationel i sin insisteren på det enkle eller ligefrem bogstavelige. Blå afbilder ikke verden, men er verden – eller bedre: verden i sin tilbliven, en metamorfose.
Blå er en kærlighedshistorie, som – omkring frasen et nyt lys – insisterer på ikke at ville nøjes, insisterer på og længes efter en forandring af relationen mellem jeget og den elskede. Der er noget Inger Christensensk over dens måde at organisere stoffet på i en stadig gentagelse og variation af de samme få elementer: et værelse, havet, en åben plads, en statue, farven blå.
hænder holder om mig
nyt lys
skærer blå bånd over
slipper
blåt lys
lader blå træde ud af
skyggerne
I og for sig er der tale om en ganske nøgtern undersøgelse af sproget, hvordan det er i glidningen mellem elementerne, betydningen opstår. Men det er også – samtidig med denne undersøgelse, og heri ligger digtenes stærke nødvendighed – et helt almindeligt menneskes desperate forsøg på at fastholde et håb om forløsning.
Værket er åbent, forstået på den måde, at udskiftningen, forskydningerne og forsøget på forandring foregår på flere niveauer. Jeget og duet er ikke fasttømrede størrelser, relationen mellem dem kan åbnes og også læses som relationen mellem individ og samfund, menneske og verden.
Rum tegnes op, lys og skygge brydes, bånd brister og bindes på ny, og tider mikses sammen. Et jeg og et du. Et forsøg på at nærme sig noget andet, noget nyt, lade et nyt lys kaste sig over relationerne, stederne og tiden. Meget civiliseret, men i så fald med en egen vildskab i det civiliserede.
