Hulda Lütkens Degnens Hus er ikke en plotbåret roman, der er intet vendepunkt eller point of no return, vi kan klamre os til. I stedet er den episodisk, sådan som også f.eks. Marie Bergendahls En Dødsnat og Thit Jensens Den Erotiske Hamster. Karakterne, hvad enten de optræder alene eller som ægtefæller, er lukket inde i episodens korte tidsrum og kan ikke handle sig ud af det dilemma, som de står i, og som er særskilt deres hver især. De udvikler sig ikke ad en lineær akse, over tid, men er fra begyndelsen af romanen udstyret med et sæt af færdigheder, som fyldes og gives nyt aspekt scene for scene.

Forfatteren Jørgen Nielsen skriver i et essay i samlingen Hvem er vi? fra 1955: Civilisationens Sygdomme, dens Feber, spænder haardest, ikke i Hovedkvartererne, som man skulle tro, men ude i den syvogtyvende Kartoffelrække. Det er den kendsgerning, der ligger til grund for agrarmodernismen, og som også sætter sig igennem hos Lütken i Degnens Hus.

Hulda Lütken er gang på gang hos kritikerne og i litteraturhistorien blevet sat på plads, det vil sige: lagt ud på et sidespor, fordi hun er overspændt: hendes sprog er overspændt og hendes personer ekstreme. Men med Jørgen Nielsen og agrarmodernismen in mente er det overspændte kontrolleret hos Lütken, det er med velberådet hu, hun skriver sine grotesker frem. 

Hulda Lütken står ikke alene: Johannes V. Jensen, Marie Bregendal, Albert Dam, Jørgen Nielsen – og senere bl.a. også Christian Skov – alle beskæftiger de sig med underlige mennesker, de utilpassede og mislykkede, de, der ligesom ikke er plads til i verden. Og de beskæftiger sig med dem, ikke blot fordi det er skæbnesvangert for et menneske at være sat ud af spillet, men fordi det er skæbnesvangert for spillet selv med alle disse misteltene, der ikke kan tages i ed.

ISBN: 9788793128897
Udgivelsesdato: 15/02/2018
Sidetal: 356
Pris: 300,00
Omslag: Thomas Joakim Winther