Podcastskolen
Gladiators Podcastskole er for dig, der ønsker at arbejde professionelt med at udvikle og producere podcasts.
Næste hold starter 1. september 2022 (ansøgningsfrist 22. august)
- Ansøgning: Indsend et par linjer om dig selv (max en halv sides tekst) samt 2 minutters lyd om den idé, du vil arbejde med på kurset. Lydklippet kan være alt fra en speak til et lille reportage-klip eller rå stemningslyd. Der er ingen krav til redigering. Lydklippet sendes i formatet waw eller mp3 som vedhæftet fil eller med wetransfer.com. Send tekst og lydfil til gladiatorskolen@forlagetgladiator.dk
- Pris: 9.995
- Undervisningen finder sted på forlaget, Sturlasgade 14 A, 1. sal, 2300 København S.
- Undervisningen løber over tre måneder (i alt 40 timer). Der er undervisning en dag om ugen (torsdag) fra kl. 16.00-20.00. Undervisningsdatoerne for det kommende hold er: 01.09.22, 08.09.22, 15.09.22, 22.09.22, 29.09.22, 06.10.22, 13.10.22, 20.10.22 og 03.11.22
Kursets forløb
Podcastskolen på Gladiator er et grundkursus, så der er derfor ingen krav om færdigheder ift. radiohåndværket.
Som elev på Podcastskolen vil du modtage undervisning i optageteknik, redigering og mix, ideudvikling, historieopbygning og interview-teknik, reportage, lyddesign og speak. Du får et indblik i radioens og podcastens verden og finder en retning for dit videre arbejde med mediet.
I starten af forløbet vil der være forskellige praktiske øvelser, og undervejs får du rig mulighed for at sparre med undervisere og elever omkring din produktion.
Optagelse og redigering af din produktion kommer dog mest til at foregå uden for undervisningen. Der skal derfor sættes et par timer af til hjemmearbejde hver uge.
Undervisere
Undervisningen er ledet af Andrea Aagaard. Undervejs på kurset vil der være gæstelærere, herunder blandt andre: Tim Hinman (Third Ear), Louise Witt-Hansen (DR), Anne Pilegaard (Baglandet), Nanna Hauge Kristensen, prisvindende radiofortæller og antropolog.
Udstyr
Du skal som minimum have en optager (der optager i stereo), et par høretelefoner, der lukker nogenlunde af for lyd, og en bærbar computer.
En udmærket optager kunne f.eks. være en Zoom H5 eller H6 Handy Recorder, eller den lidt dyrere klassiker, Sony PCM-D100 audio optager.
Som elev får du en 3-måneders licens til redigeringsprogrammet Hindenburg Journalist, som der undervises i på kurset.
Lidt mere om podcast og skolen
Podcasts er mere eller mindre bare noget lyd, der er lagt ud på nettet. Det er et fuldstændigt bredt og anarkistisk medie i den forstand, at afsenderen selv bestemmer, hvilken dramatisk fortælling, gribende reportage eller nørdet magasin, der skal ud til folket, og i hvilken form det skal præsenteres. Alle kan lave en podcast og lægge den ud på diverse sites og apps. Det er gratis og der er ingen regler.
Historier i lyd kræver noget særligt af sine lyttere. Lyd skaber tankeaktivitet og billeder i fantasien på en helt anden måde, end det vi er vant til at opleve gennem skærm-medier.
Du kan lave hele produktionen selv – fra den spirende idé til det færdige stykke lyd, som er optaget, klippet og bearbejdet, det kræver ikke mere end en lydoptager, en computer og et simpelt redigeringsprogram.
Undervisningen på Podcastskolen har som sit hovedsigte af gøre dig til afsender, at gøre det muligt for dig at fortælle og producere i lyd – at formidle menneskers fantastiske historier, dykke ned i miljøer eller få dokumenteret egne tanker, observationer og idéer.