Redaktøruddannelsen

På Gladiators redaktøruddannelse uddanner og kvalificerer vi eleverne til at redigere dansk skønlitteratur, arbejde på forlag eller til selv at starte deres eget forlag.  

Næste hold starter 24. september 2025 (ansøgningsfrist d. 10. september 2025)
NB: Vi har løbende optag, indtil holdet er fyldt op (18 deltagere).

  • AnsøgningSend en kort beskrivelse af, hvorfor du er interesseret i uddannelsen, og også gerne lidt om din baggrund for at søge ind, din erfaring med læsning eller redigering af litteratur. Ansøgningen sendes til gladiatorskolen@forlagetgladiator.dk. Ansøgere kan forvente svar inden for 2 uger.
  • Pris: 25.000 DKK. NB: betaling inden kursusstart.
  • Undervisningen finder sted på forlaget, Sturlasgade 14 A, 1. sal, 2300 København S. 
  • Undervisningen løber over et år - 12 seminardage (onsdage fra 11.00-15.00) fordelt over 12 måneder. Undervisningen består af holdundervisning. 
  • Undervisningsdage i efteråret 2025: 24.9, 8.10, 22.10, 12.11, 26.11, 10.12.
  • Undervisningsdage i foråret 2026: 7.1, 21.1, 4.2, 25.2, 11.3, 25.3.

Under uddannelsen vil du:

  • få praktisk undervisning i og erfaring med at redigere manuskripter
  • få indblik i de forskellige led af en bogproduktion
  • få en indføring i arbejdet med at starte et forlag op
  • blive en del af et netværk af andre, der er interesserede i redaktion og produktion af litterære værker

Redaktion af bøger handler først og fremmest om læsning. Derfor er læsningen af ny dansk skønlitteratur grundstenen i redaktøruddannelsen. Vi vil i undervisningen invitere forfatterskoleelever til at præsentere deres arbejde, og i fællesskab på holdet vil vi komme med bud på en læsning og en redaktion af disse tekster. På den måde vil elever på redaktøruddannelsen få en masse konkret erfaring med at læse ufærdige tekster, diskutere forskellige læsestrategier for disse tekster, læsestrategier, der hver især vil anspore til forskellige måder at skære teksten til og strukturere tekst og værk. Vi vil arbejde med redigering af kortere tekster, men også med redigering af og struktureringen af hele værker. Og vi vil ligeledes læse og diskutere allerede udgivne værker.

Der findes ikke én metode for læsning og redigering af skønlitteratur, det vil sige, hver tekst fordrer at man finder en måde at læse præcis denne tekst. Dog arbejder vi altid ud fra idéen om at litteraturen skal skabe ny erkendelse for læseren. Vi plejer også at se på, hvor i manuskriptet teksten har den største energi, og i forlængelse heraf forsøger vi at udpege en eksemplarisk passage, et kapitel, en sætning, der kan fungere som et ideal for resten, simpelthen for at have et niveau at sigte efter i det videre forløb. Vi ser på organiseringen af stoffet og vi ser på det stilistiske – og prøver at finde ind til tekstens egenart, der hvor teksten overskrider de begrænsninger, som konventionerne tilsiger os, at vi skal rette os efter.

Program 2025-26 (med forbehold for ændringer)

UNDERVISNINGSPLAN 2025 - 2026



Onsdage

Del 1 (11.00 - 12.30)

Del 2 (13-15)

24.9.

INTRO

Introduktion til redaktøruddannelsen: uddannelsens opbygning og moduler

v/ Jakob Sandvad og Lars Frost

"Den danske forlagsbranche før og nu – en personlig forlagshistorie".


v/ Asger Schnack

8.10.

TEKSTEN - læsningen og relationerne Relationen mellem forfatter og redaktør. Redaktørens ansvar. Måden at læse tekster på / introduktion til æstetisk læsning


v/ redaktør Hans Otto Jørgensen og forfatter NN


Prima vista læsning af elevmanuskript + feedback til eleven


V/ Lars Frost

22.10.

Prima vista læsning af elevmanuskript + feedback til eleven


V/ Jakob Sandvad

TEKSTEN

Samarbejdet mellem forfatter og forlægger v/ Lene Vissing - Gyldendal (i samtale med Jakob Sandvad)

12.11.

MIKROFORLAGSBRANCHEN: ØKONOMIEN De snævre bøgers vilkår + formidling + øvelser: lav dit eget forlag

V/ Christel Sunesen

Forfatterens økonomi og forlagets økonomi (kontrakter, aflønning, funding etc.) v. Lars Frost og Jakob Sandvad

26.11.

TEKSTEN

Større værkstrukturer - hvordan arbejder man med redigering af et helt værk?

Gennemgang af Marguerite Duras En aften om sommeren (1962)

v/ Hans Otto Jørgensen

Værklæsning, fokus på den længere struktur i værket + feedback til eleven

V/ Lars Frost

10.12.

DEN FYSISKE BOG

En vision for bogens fremtid v. Hanne Salomonsen


Bogproduktionen: valg og fravalg v. Jakob Sandvad

Prima vistalæsning

7.1.

PR og MARKEDSFØRING

Public Relations - hvorfor og hvordan? v. Vicedirektør Anja Linnet, HAVE PR og kommunikation

Bogens efterliv: oplæsninger, museer og festivaller v. Christian Lund, Louisiana Litteratur

21.1.

TEKSTEN

Pitchmøde - alle fremlægger pitch på manuskripter

TEKSTEN

Pitchmøde fortsat + Primavistlæsning

4.2.

PR og MARKEDSFØRING

Forlagenes PR-arbejde v. Forlagskonsulent Gyrith Ravn

Prima vistalæsning

25.2.

OVERSÆTTELSER OG EKSPORT

Danske bøger i udlandet / udgivelse af oversat litteratur på dansk


Copenhagen Literary Agency, NN (TBA)

Oversætterens faglighed og vilkår + samarbejdet med forlagene og forfatterne v. oversætter Signe Lyng, Semio + Prima vistalæsning

11.3.

TEKSTEN

Læsning af manuskript med forfatteren i grupper

TEKSTEN

Læsning af manuskript med forfatteren i grupper

25.3.

TEKSTEN

Læsning af manuskript med forfatteren

EVALUERING OG AFSLUTNING

 

Undervisere                    

Undervisningen ledes redaktør Jakob Sandvad og forfatter Lars Frost, og vi vil få besøg af en række gæstelærere, redaktører fra andre forlag og forfattere.

Jakob Sandvad startede i 2013 Gladiator sammen med forfatter Hans Otto Jørgensen og Josefine Klougart, og har arbejdet med en lang række forfattere, som for eksempel: Josefine Klougart, Jacob Skyggebjerg, Jonas Rolsted, Charlotte Strandgaard, Anna Juul, Ida Marie Hede, Dy Plambeck, Bjørn Rasmussen, Amalie Smith, Jamal Bendahman, Emilie Parsbæk Skibdal, Halfdan Pisket.

Lars Frost er forfatter til en lang række værker og har længe undervist på Gladiators redaktørhold og skriveskole. Lars er også tidligere underviser fra Forfatterskolen og har som skrivende selv erfaring med det redaktionelle arbejde og samarbejde med forlag.

 

Gæstelærere

Undervejs i forløbet inviterer vi erfarne redaktører og forlagskyndige ind for at lytte til deres erfaringer. Eksempelvis Christian Lund chef for Louisiana Litterature, vicedirektør COO Anja Linnet fra Have kommunikation, seniorredaktør Lene Wissing fra Gyldendal skønlitteratur, administrerende direktør Hanne Salomonsen fra Gyldendal, litterær agent Gyrith Ravn, tidligere Lindhart & Ringhof, oversætter og stifter af Semio, Signe Lyng, forlagsdirektør Christel Sunesen, Ekbatana, litteraturformidler, forfatter og anmelder Asger Schnack.

  

 

Debutanter fra Gladiators forfatterskoler

Louise Voller, Mette Zingenberg, Nis-Christian Bredholdt, Hans Hedegaard Andersen, Tine Høeg, Ida Graunbøl, Rakel Haslund-Gjerrild, Karen Bergholdt, Sara Roepstorff, Luca Talamona, Susan Simonsen, Selma Rosenfeldt-Olsen, Johanne Kirstine Fall, Camilla Hjørnholm Olsen, Shosha Raymond, Anita Furu, Ann Linn Palm Hansen, Helena Thau, Jesper Gaarskjær, Silja Henderson, Jamal Bendahman, Anne Zenon, Eva Aagaard, Kristiane Hauer, Dennis Glintborg, Sigridur Larsen, Emilie Parsbæk Skibdal, Cecilie Bødker, Mette Høppner Jakobsen, Jacob Grønlykke, Glenn Bech, Marie Ulrich Østergaard og Mia Dall.

Smitte gennem hud og luftveje
Emilie Parsbæk Skibdal
259,95 kr
Der er altid nogen at befri
Johanne Kirstine Fall
209,95 kr
Relikvie
Julie Mendel
139,95 kr
Ash-Shaheed [Vidnet]
Jamal Bendahman
259,95 kr
Frank
Mia Dall
159,95 kr