Den usynliges vilje
Den usynliges vilje
- Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
- Omdeling med GLS
- Sikker betaling
- På lager, klar til at blive sendt
- Inventar på vej
"En lille roman med et stort perspektiv; en kompliceret psykologi i et enkelt sprog[...] Et hovedværk i grønlandsk litteratur"
♥♥♥♥♥ - Politikens Thomas Bredsdorff
"Hans Lynge har skrevet et indsigtsfuldt stykke grønlandsk litteratur, der giver læseren et indblik i fortidens hårde fangerkultur, og som introducerer os til vores arktiske naboer" - Imone Dahl fra Littunna
"[Hans Lynge] er den første, der griber fat i den førkoloniale tid og gør opmærksom på, at det ikke går at se ned på sin egen fortid, mens alt dansk bliver sat lig med fremtiden, for så mister grønlænderne deres selvværd. At de først er nødt til at have sig selv med. 'Det, man taler meget om nu, ser han allerede i 1938', siger Kirsten Thisted" - Politiken
"I den forstand fremstår multikunstneren, kronikøren og debattøren Hans Lynge som noget så sjældent som en befriende ærlig antiimperialistisk stemme" -Weekendavisen
"Der er al mulig grund til at formode, at Den usynliges vilje kan slå igennem på de danske ungdomsuddannelser: både som en stærk roman i sin helt egen ret og som et indkig i en svunden kultur, som trods alt ikke er mere fjern, end at vi uden videre kan identificere os med mennesker, som fanges i en tragedie, men inderst længes mod udfrielse". - Information
P1 Skønlitteratur
'Et stykke is med dårlig beliggenhed': https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur/skoenlitteratur-2026/et-stykke-is-med-daarlig-beliggenhed-11032603053
Hans Lynge (1906 – 1988) var en grønlandsk maler, billedhugger og forfatter, men også samfundsdebattør og politiker, der igennem hele sit kunstneriske virke opponerede stærkt mod den danske kolonimagts umyndiggørelse af det grønlandske folk. Lynges Den usynliges vilje er et hovedværk i den grønlandske litteratur og burde også være det i den danske.
Hans Lynge skriver om Grønland og grønlandsk kultur til og ikke mindst for grønlænderne. Men fortællingen er mindst ligeså medrivende for den uvidende læser. Værkets tematik – hævnmordet – skrevet på baggrund af en virkelig begivenhed i en fangerbygd i det nordlige Grønland, som beskrevet af Knud Rasmussen i Fra Grønland til Stillehavet, 1921-24, er eksotisk, men ikke mere eksotisk end Karen Blixens brug af den sydamerikanske tradition for fantastiske fortællinger. To brødre opdager, at den mand, der har opfostret dem, ikke er deres far, men deres fars morder. Og så opstår kvalerne mellem ære og pligt, skam og samvittighed, familiekærlighed og samfundsforventninger. For hvem skal man adlyde? Den afdøde far, der beder om hævn, eller morderen, der har opfostret de to brødre, som var de hans egne?
Dag og nat forfulgtes Ulloriaq af skyggen af den uhævnede faders sjæl, ikke et øjeblik lod den hans tanker i ro. Værst var det om aftenen, når han lagde sig for at sove, da kom den til ham fra graven for at bede ham om den eneste ting, man kan ønske sig fra det sted: fred. Hvordan skulle han da kunne undslå sig fra at lade det blod flyde, som kunne give faderens sjæl den fred, den sådan tørstede efter?
Hans Lynge holder mytegenren i stram snor med en moderne bevidsthed anno 1936 og et analytisk intellekt, en degressiv fortælleform og stærk poetisk nerve. Han har et ærinde, taler i romanen direkte til den grønlandske befolkning – især ungdommen – om, hvor vigtigt det er på en gang at kunne rumme det traditionelle fangersamfunds verdensbillede og den moderne vestlige kultur, men bliver aldrig belærende. Den usynliges vilje er derved ikke blot et overbevisende indblik i den grønlandske fangerkultur, men også en bevægende fortælling om et menneskes indre konflikt mellem ære og samvittighed.
ISBN: 9788793128903
Udgivelsesdato: 15/02/2018
Sidetal: 206
Omslag: Thomas Joakim Winther
Se alle bøger i Sandalserien