Jeg skal med til fuglenes fødselsdag
Jeg skal med til fuglenes fødselsdag
- Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
- Omdeling med GLS
- Sikker betaling
- På lager, klar til at blive sendt
- Inventar på vej
Man kan sige, at hans arbejde med poesien har erotisk karakter. Han er en magiker i forhold til det oversete og tryller det almindelige ind i næsten sanselige objekter af ualmindelig skønhed. Dyr og planter, vejr og steder og de safter, der udskilles, og sproget selv væves sammen og bliver en slags kubistisk-surrealistisk højsang.
Murat Alpar skriver i sit efterskrift til Jeg skal med til fuglenes fødselsdag, at Ilhan Berks digtning skilte ham ud som en afgørende moderniserende kraft i det 20. århundredes tyrkiske litteratur og skaffede ham et ry som en litterær enfant terrible, endda en ekstremist.
Han sagde, som udtryk for sin poetik og livsindstilling, som i hans tilfælde iogforsig et ét, at det vigtige er, at leve poesiens liv; skrivningen kommer altid senere. Og videre: Hvis et digt er skrevet og sendt ud i verden, er noget i verden forandret.
– Og sådan må det være med en seers værk.
Ilhan Berk foreligger hermed for første gang på dansk. Og forsåvidt ingen af hans værker ligner hinanden, men alle søger en særlig form for at forløse netop det stof, der for øjeblikket er vigtigt, bliver Jeg skal med til fuglenes fødselsdag ikke det sidste, Gladiator udgiver af ham.
Ilhan Berk er også billedkunstner og nogle få af hans tegninger – med ormelignende væsner, blæksprutter, fisk, der kysser hinanden og modelstudier af den kvindelige krop – er trykt bagerst i bogen og styrker vores forståelse af hans digteriske univers.